Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Kirkegaarden, hvor Sneen i et tyndt Lag dækkede Jorden. Der
laa et Hus i nogen Frastand. Pludselig hører jeg den velbe-
kjendte Melodi af ,,den stumme" der oppe fra Det var, som
den i den rene, stille Luft kom ilende med usædvanlig Klarhed
og Styrke ned over Snedækket, slaaende an imod Gravmonu-
menterne, Den var fulgt med her ud og kom nu ligesom for at
minde om alle hine trange Øjeblikke, for at fortælle om, hvor
mange sure Timer, der blive overstaaede i Verden, uden at
man véd det. Aldrig har jeg hørt nogen Kapelmusik saa gri-
bende.
Denne Exempelrække belyser påa en særdeles fin Maade
Betydningen af de tidligere fundne Betingelser og navnlig den
om Forbindelsen mellem Indtrykkene. Den ejendommelig
voldsomme Maade, hvorpaa Virkningen momentant indfinder
sig ved den gnistvise Forbindelse, viser klarere end noget i det
foregaaende, hvilken Hovedrolle Forbindelsen spiller, og hvor-
ledes det i Grunden er den, hvorpaa hele Opmærksomheden
bør rettes. I samme Nu som Forbindelsen ligesom ved et Slag
tilvejebringes, i samme Nu have vi Skjonheden med den selv-
samme slaaende Karakter. Det er, som det var samme Ytring.
Forbindelse kan aabenbart ikke være nogen Biting, noget, der
skal finde Sted, forinden Skjønheden kan komme; det forståas
stedse klarere, at den egentlig er den, der tilvejebringer Skjon-
heden, den, hvorpaa hele Akcenten skal lægges. Det er, om
man vil, selve Forbindelsen, der er det skjønne. Man kan or-
dentlig fole det, naar man gjennemgaar et Exempel som det
sidstnævnte. Mens denne ubarmhjærtige Lirekasse producerede
sig, mens den stod der og ligesom illustrerede Verdens Gang,
hvor lidt den ene bekymrer sig om den andens Lidelser, maatte
det forekomme én, som om Stakkelen laa der inde forunderligt
ulene
ganske alene (Heegaard). Man forstod, hvor umuligt
det var for menneskelig Personlighed at holde sig under slige
Forhold; Personen maatte falde; der var ingen anden Udvej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
