Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Kapitel.
Om Ligeløb.
|ke man i den mekaniske Bevægelseslære naturlig be-
gynder med den retlinede Bevægelse, ligger det nær at
begynde en sjælelig Bevægelseslære med de Livsytringer, ved
hvilke Arbejdsmængde (levende Kraft) forplanter sig i saa vidt
muligt lige Løb fra Stedet, hvor den fremkaldes, til Stedet,
hvor den udføres, altsaa hvor indført Arbejdsmængde uden
Oplagring, Tøven eller Reservation af nøgen Art straks og fuldt
ud slaar ud i Virkning. Lad os kalde den Slags umiddelbare og
direkte Virkninger forLigeløbsvirkninger. Det er dem,
der ligge øs nærmest i Sjælelivet. Dette, at udføre Virkningen
fuldt ud øg straks, er, hvad der ligger lige før, hvad Dyret og
Barnet uvilkaarlig gør,
Eksempler:
1. De simpleste og mest rene Ligeløbsvirkninger ere Reflek s-
bevægelserne. Naar et uventet Stik frembringer en heftig Be-
vægelse eller et Skrig, foregaar der et saa lige Løb fra Paavirknings-
til Udførselsstedet, at det er, som om man havde med et fysisk
Apparat at gøre. Legemet gor egentlig kun Tjeneste som et Gennem-
gangsled, som en Ledningstraad i et galvanisk Element.
Slet saa enkle ere Forholdene sjeldent. I Reglen finder man Lige-
løbet i en meget blandet Skikkelse men selv i saadanne Tilfælde
kan det tegne sig overordentlig tydeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
