Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIS)
kun en Række Eksempler. Kan man ikke finde andre Eks-
empler, hvori Ligeløbet optræder sammen med Selvfølelse?
Ja her støde vi påa et ejendommeligt Forhold. Somme
Tider kan der dukke noget op, som man synes maa kaldes
Selv og dog ikke Selv, noget, som man synes kunde fortjene
Navn af Ens allermest egentlige Jeg, og som dog staar i abso-
lut Modsætning til det Personlighedsbegreb, vi til daglig knytte
til Ordene Selv og Bevidsthed. Det kan i enkelte Øjeblikke
komme En for, som om der gaves et upersonligt Selv, hvortil
netop Ligelobet bragte En nærmere. Kan man ikke i Eks. 16
(Musiken i Aftenskumringen) faa en Følelse af noget, der kunde
kaldes Selv, en Følelse af et gammelt Selv, langt, langt tilbage,
som man havde glemt; men som kalder paa En igennem disse
Stemninger; kan ikke Havet, en mægtig Fjeldnatur eller lig-
nende stærke Naturindtryk stundom vække lignende Følelser
i os af en Oprindelighed, som vi ordentlig rette os over Ende
ved at mindes, en Følelse som af et gammelt Jeg, man havde
tabt? Hvad det er for noget, vi her berores af, vide vi ikke,
kun saa meget kan iagttages, at det er et Liv, der ligger helt
udenfor det personlige i os, som bliver stort, naar det person-
lige i os formindskes og omvendt trækker sig tilbage, naar det
daglige Selv gør sig gældende. Med andre Ord, det er ikke Per-
sonens, ikke vort. Man kan kalde det Selv eller ikke Selv, som
man vil (Naturselv, Ligeløbsselv) — det ligger nu engang til os
Mennesker at ville personificere alt Liv, fordi vi selv ere Per-
soner —; rimeligst var det vist simpelt hen at kalde det det
ubevidste Liv, Naturlivet i os. Det er et Liv, der griber langt
stærkere ind i vor daglige Væren, end vi tro. Om det end kun
er en enkelt Gang, at vi paa ovennævnte Maade bliver det var,
saa er det til alle Tider allerbagest til Stede og leder alle vore
gode Handlinger, uden at vi mærke det (jfr. et Fænomen som
Samvittighed). Alt, hvad der fødes uvilkaarligt i os (gives os),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
