Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
tone ud i Luften, ud imod det sidste blaalige Skær af Dagen, der
endnu saas i Vest hen over de mørke Trætoppe. Hvor kunde det
være lige meget med det altsammen! Og saaledes gik Livet. Allige-
vel kom man efterhaanden til at lytte. Hvor der er en sidste Fred
i saadan en lille Klokke! Den knytter Tanken til sig, alt som Lyden
runger ud i Luften. Det er, som om man fornam, hvorledes den
bredte sig ud deroppe, som den lille venlige Malmklang tog En
med sig ud i Rummet. Saa holder ’den op lige med et, og saa er
man uden at tænke paa det ude i Intet. Det sidste Slag bliver ved
at klinge for En. Hvor lød det smukt! Saa mildt, lidt svagere end
de andre og dog vægtigere. Det lød, som om noget sluttede af med
et venligt Ord tilsidst og sov ind. Nu kom jo ogsaa Natten. Det stod
for mig. da jeg kom hjem og sad ved mit Arbejde. mens det susede
koldt udenfor under Vindueskarmene, at der er nøgt ved Begrebet
Intet, der luner Sjælen. Helt paradokst kan det komme En for, at
der er mere i Intet end i alt Noget tilsammen.
23. Vinteren er Intetfangets Tid. Alt har trukket sig tilbage
eller er forgaaet. Paa den haarde, frosne Jord, der hist og her er
fejet bar for Sne af Vinden, er der kun Tegn paa Kulde og Til-
intetgørelse, og den blode Luning, man kommer ind i ved Sneen.
er Intethedens. Fodtrinene blive borte, Genstandene blive borte.
Naar det i Frastand suser i de høje Trætoppe, er det, som om Na-
turen derigennem vilde sige: ,,Iler er intet for Dig”. Sovndysset
af Sneen taber Lyden sig jevnt hen i Intet. Det suser op. som om
Kronerne vilde fortælle en hel Mængde om de frosne Grene og den
bidende Vind; men saa er det, som om de betænkte sig — det kan
være det samme; saa taber Lyden sig, bliver svagere og svagere,
indtil ganske Intet. Men besynderligt, at alt som Lyden taber sig
uden om En. blive indre Stemmer stærkere. Man kan gaa uden at
lægge Mærke til, hvor stille der er rundt omkring: man synes, der
siges saa meget. Det er Intethedens Sprog — dette rige Sprog.
24. En Dag i Oktober var det et ilde Vejr med Blæst og truende
Skyer, mørkt og trist. Men regnede gjorde det just ikke, om end
alting var gennemblodt, og koldt var det egentlig heller ikke, især
naar man kunde finde en lille Læplet. f. Eks. inde i Gaarden ved
Plankeværket. Hen i Gruset laa nedfaldne. trefligede Ahornblade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
