Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
Interesse. Hvor det er et ringe Ord, det Ord Interesse! Det er. som
om Du folte Dig for aristokratisk til at nære Interesse, til at kæde
Dig tilskynde af Stole, Borde og Omgivelser. At man et Øjeblik kan
være betinget af Sligt! Hvor det forekommer Dig modbydeligt med
denne stadige Interesse, Menneskene lobe omkring med. Med sæl-
som Hvile og Fred dvæler Du ved Tanken om hin første llistorie, da
der ingen Interesse var til endnu. Ivad skulde dette lave Begreb
blive til for? Derfor kunde der jo godt være Liv. Hvor kunde Ind-
tryk være dejlige uden Interesse: Ælmebuskene derude med de
lange, stride Grene med Blade til begge Sider, som om det var bonde-
fødte Palmer, Morgensolen, Indtrykkene fra Vogne og Færdsel, det
kolde Vand paa Ilovedet — hvor det er dejligt altsammen. naar man
blot møder det uden Interesse. Hvor kunde Livet være en prægtig
Tilværelse uden dette Begreb. Blomster nyde Luften, Solen og
Vandet, men de have sikkert ingen Interesse. Kommer det altsam-
men, saa er det godt, kommer det ikke, og gaar Blomsten til Grunde,
saa er det ogsaa godt. Ja saaledes er just Din egen Siemning i Øje-
blikket. Men Du ved paa Forhaand, at det ikke vil vare længe. at
det ikke vil vare 5 Minutter, før Interessen vil melde sig. Blot det
lyder bagved Dig: ,,Åah, Fatter! Træk det Rullegardin opf, saa brin-
ges Begrebet til Dig. Halværgerlig tænker Du ved Dig selv: ,,Gud
ved, hvad nu det skulde op for, hvorfor man ikke lige såa godt
kunde have det. som det hang — det kan jo være lige meget. hvor-
dan det sidder", -— det hjælper ikke: Livet kommer til Dig med
sine Krav, og Interesse bliver puttet ind i Dig, Din egen eller andres,
det faar omtrent samme Virkning. Det er en egen snorende For-
nemmelse at skulle til at ase med Livet igen. Der kommer en Træt-
hed over Dig, som Du iænker Dig en Hest maa føle, naar man
bringer den Seletøjet. Morgenstunden er paa en besynderlig Maade
ud over det daglige. Sza længe man ligger og lytter. er man endnu
uden for Dagen. Tit kunde det ske, at Du med Behag laa og hørte
efter en lille Klokke, der blev ved at ringe et Steds ovre paa Hol-
men, der ovre ad, hvor Solen er i Færd med at staa op i sin Farve-
pragt. Det har ingen Hast: Tiden er endnu ikke begyndt. Det er
adelige Øjeblikke i Sjælen og dog lige let tilgængelige for enhver
Skabning paa Jorden. Det er, som om der var to Slags Liv til i
Verden: det daglige. som man lever mest. og et uden for Tiden lig-
gende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
