Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
ren, der skulde have 3 Kr. Timen og gjorde pas de bas foran den
bitre Frue ved de røde Portierer. Man kunde have hylet af Latter.
Jeg saa jublende paa, hvorledes de store, grønne Knopper paa Træ-
erne bagede sig i Foraarssolen. Ivor Livet kunde være rart, naar
man blot forstod at leve det!
Hvis jeg nu tør gååa ud fra, at Læseren ved, hvad jeg mener
med Intetfang, kan jeg gaa over til at omtale den Mærkelighed
ved dette Fang, at man ikke bemærker noget Fangobjekt. Det
er en Selvfølge, åt der maa være et saadant; man kan ikke fange
intet. Objekt maa der være, og synes det ikke saa, maa det
være, fordi Objektet unddrager sig vor lagttagelse; det kan si-
ges med samme Sikkerhed som den, hvormed man beregner
Tilstedeværelsen af en usynlig Planet.
Men hvad kan det vel være for et Objekt, der ikke kan jagt-
tages. Ja, vi saa jo ved Luft og Vand, hvorledes et saadant For-
hold var muligt. Et Element, der omgiver os til alle Sider, er
man tilbøjelig til at overse. Naar en Fugl flyver i Luften tror
den sikkert, at den flyver i ingenting. Saaledes maa Forholdet
være. Der maa være et os til alle Sider omgivende Element.
som vi ikke mærke.
Ja, men Fuglen maa dog, hvis den har mindste Observa-
tionsevne, ved mange Lejligheder, ved Vindstod o. 1. kunne
mærke, at der er noget omkring den. Det kunne vi ikke.
Jo! Det kunne vi under samme Betingelse nok..Jeg skal
nævne et lille Eksempel:
28. En lille Fortælling i Turgénjews ,,En Jægers Daghog" —
Biæschin-Engen — havde i høj Grad grebet mig ved sine Natur-
skildringers Renhed, især dette Sted, hvor Fortælleren, efter at have
beskrevet Stjernehimlen og Stjernerne, der syntes at bevæge sig hen
i Retning ad Mælkevejen, slutter med at sige: ,,Og sandelig! naar
man saa op paa den, var det En, som havde man selv en utydelig
Fornemmelse af Jordens rivende, ustanselige Flugt". Det havde sat
mig i denne ejendommelige, ligesom sitrende Stemning. der kan
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
