Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Kapitel.
Om Tilbagevending (Kredsning).
I | ave vi først klaret os Ligeløbet, kommer dets Modsætning
af sig selv. Lad os straks tage et Eksempel for at have et
Udgangspunkt.
29. En Mand gaar langs med en Plantage i sine egne Tanker,
det vil sige, uden at han egentlig tænker sig noget ved Omgivelserne.
Hans Tanker hæfte ikke ved, hvad han ser; de gaa andre Steder
hen, maaske ingen bestemte Steder, men ubestemt ud i Himmelrum-
met. Han ser meget godt Plantagen og faar sjælelige Strømninger
derfra: men de gaa bort i ham, komme ikke tilbage. Han kan godt
gaa meget længere, end han tilsigter, ja længere end det er ham
tilladt: thi han bar glemt baade Tiden og Stedet. Han er aaben,
ligeløbende og ubevidst. Det er den Type, vi nu kende. Pludselig
faar han Øje paa en Tyr, der staar paa Vejen. Det bevirker en
Typeforandring i ham. Han kommer til sig selv, kalder alle sine
omstrejfende Strømninger tilbage til Stedet, de gik ud fra, og nu
først bliver han sig rigtig bevidst, hvor han er kommen ben.
En velbekendt Typeforandring. Snese Gange om Dagen
maa vi saaledes kalde vore Stromme hjem til Stedet, som de gik
ud fra, naar der paa en eller anden Maade stilles Krav til os.
Hvad er det, der her foregaar?
Man fristes straks til at sige: ,,Manden besinder sig, fatter
sig", Det er imidlertid ingen Forklaring; det er kun Benævnel-
ser paa Fænomenet. For iovrigt gode Benævnelser. Det reflek-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
