- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
270

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Læseren: ,,Men kan du dog ikke nok se, hvad jeg mener?”
Der bliver ikke andet for, end at den sidste Appel altid saa-
ledes maa rettes til Læserens Selvsyn. De sidste fine Spidser,
som Forfatteren i sin Uhehændighed har brækket, maa Læ-
seren selv rette op. Det er for øvrigt noget, en Læser såa ud-
mærket kan gore, ja som man egentlig er berettiget til at fordre
af en god Læser, at han skal gøre. Det er først ved slig endelig
Afpudsning, at Læseren optager Sagen iblandt sine aandelige
Ejendele. Først naar en Læser er kommen saa vidt, at han kan
udbryde: ,,Ja, nu ser jeg nok, hvad Forfatteren mener; men
han siger det ikke godt, han fortegner det helt, siger noget

6

andet, end han mener,” først da foreligger der en virkelig
Forstaaelse. Fra det Øjeblik af er Forfatteren overflodig og
maa helst gaa med sine Værker: thi nu er det ikke nok, at de
ikke mere behoves; men de kunne gøre Skade ved deres Mang-
ler. Læseren ved nu bedre Besked, end Bogen kan give.

Der blev sagt om en bekendt Forsker, at han var lige ved
at naa Maalet, at der ligesom kun manglede en ganske lille
Smule — den sidste Smule, som det imidlertid er saa van-
skeligt at faa med. Det kommer an paa, om det overhovedet er
muligt at fåa samme ,sidste Smule" med, naar Talen er om
noget nyt, som Hjernerne ikke ere passede til for endnu, og
om Fejlen, hvor det mislykkes, saa meget ligger hos ved-
kommende Forfatter som hos Læseren. Der gives Ting, som
Læseren ikke kan fåa serveret til Kaffe og Cigar i en magelig
Lænestol; men hvorom det hedder: ,,Vil Du med, saa maa Du
virke", De sidste Spidser, hvori Tilegnelsen ligger, kan egent-
lig kun Læseren selv rejse. Man kan ikke leve Livet for ham.
Det maa han selv gøre.

Men for at naa til dette Selvsyn tror jeg, at der maa stødes
til Læserens Selvvirksomhed ved en Årt aandelig Botanise-
ring. Han maa omgaas Kildeskrifterne, de upræparerede Origi-

naler, han maa have Lejlighed til at tænke over en Række

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free