Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
er øjensynligt, at man har en instinktmæssig Følelse af, at de for-
skellige Slags Alvor kunne betegne forskellig indre Værdi, og at man
kan blotte sig ved at vise, til hvilken Slags man hører. Det kan
man ogsaa. Man kan blotte sig til Skindet. Men Selvet burde aldrig
være anderledes, end at man kunde vise det frem for enhver. Det
kan den gamle Mand oven for gøre med Ære.
Selvstændighed er et Begreb, som der køres besynderlig
rundt med, og navnlig er den Maade, paa hvilken man ved dette
Begreb kan blande Aabenhed og Lukkethed sammen, næsten interes-
sant. I Reglen anses Selvstændighed for en Dyd, og selv om man,
naar Dyden gaar højt hos Næsten, undertiden nok kan blive lidt be-
tænkelig og komme Skriftens Ord i Hu om Selvfornægtelse og Yd-
myghed, saa finder man sig dog sjælden foranlediget til at foretage
nogen egentlig Adskillelse imellem forskellige Slags Selvstændighed,
og navnlig kunde det ikke falde En ind andet end at prise enhver
Form, naar det gælder En selv. Selvstændighed, synes man, er det,
der giver En Personlighed. Naar man kan fortælle Folk, hvad ,,jeg"
altid siger, hvad der nu er , mit” Princip etc., har man Følelsen af
at være en selvstændig Personlighed. Et Menneske, siger man, skal
ikke lade sig trække rundt af andre, men skal forstaa selv at danne
sig en Mening: ,,Hellere lade sig flaa end krybe i andres Skind, om
det saa var den romerske Kejsers.”
Den Begrebsforvirring, som hersker paa dette Punkt, skyldes
paa let forstaaelig Maade igen Mangelen paa Skel imellem en aaben
og lukket Form, hvortil kommer det Uheld, at Ordet Personlighed,
som man påa ovennævnte Maade altid blander med Selvstændighed,
ikke er skarpt defineret i Sproget. Snart taler man om Personlighed
i en videre Forstand, hvorved den paa lignende Maade som alle de
i det foregaaende omtalte ,,almindelige”" Begreber kommer til at om-
fatte to Former, en aaben og en lukket (indre og ydre Personlighed),
snart i en snævrere Forstand, i Betydning af den lukkede Form alene
(saaledes er Ordet forstaaet her i Bogen, fordi det antoges at være
mest i Overensstemmelse med Sprogbrug). Slig Usikkerhed i Spro-
get begunstiger selvfolgelig Sammenblandingen. Hvis nogen angriber
Personligheden i snævrere Forstand, kan man være sikker paa, at
Forsvarerne deraf kommer frem med Egenskaber, der tilhøre Per-
sonligheden i videre Forstand (Naturselvet) o. s. fr.
Hvad vel alle snart kunne blive enige om, er dette, at man ikke
skal have andre Mennesker til at vise sig Vej til Naturselvet. Med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
