Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
hvad del var for et Kærlighedsforhold, han her kom til at staa i, og
som gav sig Udslag i hans Digtning, hvilke berømte Mænd han her
traf sammen med, som tik en væsentlig Indflydelse paa hans Udvik-
ling osv. alt imens Taleren i Virkeligheden slet ikke ved noget
om, hvad det kommer an paa ved Udvikling. hvåd det er, et Men-
neske lever for, og i hvad Retning Naturudviklingen gaar. Ja, hvad
der næsten er det værste ved denne litterære Dannelse, er dens Af-
stand fra egentligt Selvliv. Uden Øje for den Naturselvstændighed,
Naturen stadig anviser enhver af sine Skabninger, lever vor Tids
dannede egentlig slet ikke Livet selv. Ingen lærer at se selv, ingen
lærer at iattage, ingen lærer at tænke over Fænomener. Man kan
rejse fra Skagen til Gjedser uden at træffe et Menneske, der har
lært at lytte til det mærkelige Sprog, Naturen daglig taler til ham,
end sige er i Stand til paa egen Haand at æske dens Svar paa det
simpleste aandelige Spørgsmaal. Sligt hører i vor Tid ikke med til
Dannelse.
3. At man i tidligere Tider ikke ændsede Naturen mere, end
man gjorde (Søren Kierkegaard, Grundtvig) havde vistnok meget sin
Grund i et ensidig religiøst Udgangspunkt. Saaledes som Religionen
læres, viser den ikke hen til Naturen. Der er ingen Brug for Na-
turens Afgorelse; der er Sikkerhed nok. Der har vel endog tidligere
kunnet være Mennesker, der ikke have følt sig sikre paa, at Naturen
gerne kunde lære noget andet end det, man ad religios Vej vidste
var Sandhed. og som af den Grund holdt sig tilbage fra den. Man
kendte den jo ikke.
Nutildags synes en af Kultur og Frihed avlet individuel Selv-
udvikling i mange Tilfælde at danne en lignende Hindring og heller
ikke at vise hen til Naturen. Naturen er den absolute Enevælde, der
ikke gaar paa Akkord med Menneskeriet i nogen Form. Enten maa
Mennesket fuldstændig underkaste sig og gaa op i Naturen, eller
ogsaa ere de hinanden fremmede. Der cer ingen Mellemting, ingen
Sideordning mulig. Det passer kun slet for menneskelig Aandsauto-
ritet. De menneskelige Storheder kunne ikke undgaa at mærke, at
Naturen ikke respekterer dem, ikke har Brug for deres Stemme-
givning; de have cen ubevidst Fornemmelse af. at det er ude med
deres Autoritet den Dag. Naturen faar Magt med Menneskeheden.
Kan man undre sig over, at de let komme til at vende den Ryg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
