Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
en frugtbargørende mægtig Understrøm tilskyndende Skabningen til,
hvad der skal gøres; men uden at vi faa at vide, hvad Hensigten er
med noget, uden at vi faa Svar paa noget Spørgsmaal hvorfor —
med Bevidstheden kan det være det samme. I det Liv ere vi fødte,
i det Liv ere vi voksede op som Børn, og det er om det Liv, Naturen
altid taler, naar den underviser, Vor Bevidsthed synes den slet ikke
at anerkende. Overalt er det Ubevidsthed, den tegner for os og væk-
ker i os. Mennesker bringe med Larm og Brask deres Bevidsthed
til Torvs. Naturen gaar bag efter og sletter dem allesammen ud, saa
der bliver stille efter dem. Naar de ere borte, og det suser i Træer-
nes Grene, faar man en Forstaaelse af, at det ikke er Bevidsthed,
Naturens Hjerte hænger ved, men Livet. Den har Raad til at lade
den ene Slægt, det ene Folkeslag efter det andet forgaa i Vankun-
dighed; det gør intet, naar blot de leve Livet friskt og kraftigt, og
det skal den nok lære dem. Deres Bevidsthed maa de gerne tage med
sig; for den har Naturen ikke Brug. Naar en Lærke stiger syngende
op fra Marken, er det en Lovsang for Livet, men ikke for Individets
Bevidsthed, naar en Flue snerrer forbi i Middagssolen eller en
Skarnbasse summer hen over Kæmpehøjen i Aftningen, er det en
Tale om alt det gamle, der er lagt ned i Ubevidsthed. Det er ikke
til at tage fejl af, naar blot man vil høre. Det er selve Livet, det
gælder; ikke det at blive sig bevidst.
Men hvis det er Naturens Lære, saa faar vor Kundskab over-
hovedet kun Naturberettigelse, for saa vidt den kan lære os at leve
stærkere, for saa vidt den bunder i hint Naturliv. Det er paa dette
Punkt, der i Aarhundreder saa besynderligt har manglet Forstaaelse
lige fra Holbergs latinske Tider med deres Parykstil til Nutidens
mange visne og stovede Rum i Kirke, Universitet, Skole og Sam-
fundsliv. De bunde ikke i Naturlivet. Det mangler altsammen Natur.
Det kendes paa det altsammen, hvorledes man i ÅAarhundreder er
gaaet udenom Naturen. som om det ikke var en Magt, man havde
med at gore.
6. Naturen lærer os Selvliv, men bestandig af en ganske be-
stemt Art, et Selvliv, der ikke maa forveksles med vor egen Selv-
klogskab. Den skrives med store Bogstaver allevegne, hvorledes
det først og sidst kommer an paa at lære at staa ene, lære selv at
klare for sig, selv at finde Vej, kort sagt, at være selvlevende. —
det faar enhver Fugleunge at mærke, der er falden ud af Reden: —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
