- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
326

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

326

Det stiller sig vel endog saaledes, at det selv samme Fæno-
men nødvendig altid maa have sin Tilbagevendingsform og sin
Ligeløbsform. Enhver Strom kan løbe lige og gaa i Kreds;
begge Dele. Man kan forfølge Strømmen, idet den slaar over fra
den ene Form til den anden, ligesom man kan bøje et Ver-
bum. Naar et Selskab morer sig ypperligt ved at lege Enke i
Skoven, have vi Ligeløbsformen for os (den fremsættende
Maade); men naar det under et Ophold hedder: ,,Er det ikke
yndigt, som vi lobe her og more os!" er man bøjet om i Til-
bagevendingsformen (den refleksive Maade).

Det er en Dobbeltformethed indenfor Arten, som vi træffe
paa flere Steder i Naturen, f. Eks. i Forskellen imellem de to

Køn, Magnetens to Poler o. l.

17. Man gør sig i de færreste Tilfælde nogen Forestilling om,
hvor megen Misforstaaelse, Splid og Vildfarelse der kan føres tilbage
til Mangelen paa Kundskab om denne Dobbelthed. Egentlig umulig-
gør den al korrekt Tale om en hel Klasse Emner; thi naar ethvert
paa Strøm beroende Fænomen er dobbeltformet, og man ikke præ-
ciserer, hvilken Form man taler om, er det jo et Lykketræf — man-
gen Gang kun en Frugt af god Vilje eller Høflighed — om den
Person, man taler med, netop skal have Tanken henvendt paa samme
Form som den, man i Øjeblikket forestiller sig. Er han modvillig
stemt eller stridig, vil han som Regel foretrække den anden Form.
Man kan træffe paa Tilfælde, hvor Mennesker, der af en eller anden
Grund stille sig oppositionelt imod hinanden, er ude af Stand til at
finde et eneste Punkt, hvorom Enighed kan opnaas, samtidig med
at begge Parter dog argumentere rigtigt. Synspunktet er forskelligt;
Formen, man gaar ud fra, forskellig. Naar Formen, man til Begyn-
delse tænkte paa, fastholdes, sker der ikke anden Skade, end at der
ingen Ende biiver paa Striden, det bekendte Tilfælde, at begge Par-
ter kunne have Ret, alt eftersom man ser paa Sagen; men meget
værre bliver det, naar Formen ikke fastholdes, naar man slutter fra
en Form og overfører Slutningen paa en anden, Saa bliver Resultatet
galt. Saa er det, at der kan fremkomme de mærkeligste Anskuelser,
Læresætninger saa vilde, at de ved at praktiseres kunne odelægge
en hel Samtid. Den, der har fremsat dem, behover slet ikke engang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free