Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
naar Du gaar i Dine egne Tanker i Haven og ser paa Blomster, So!
og Skygger, at Du et Øjeblik kan blive greben af Allivet deri i sm
Storhed og Skønhed, Da kan Du med eet føle en vidunderlig Sikker-
hed for, at Du lever, en mærkelig Øjeblikkets Selvgyldighed. Der
ligger en Magt i en såadan Følelse, der overgaar alt. Det kan i sligt
Øjeblik være med en forunderlig llaan, at Du tænker paa Sam-
fundslivet med dets Interesser og Øpgaver med dertil sig knyttende
menneskelig Storhed og Sikkerhed. Thi den Sikkerhed, Du i dette
Øjeblik saa stærkt føler, er ikke Menneskets, men Naturens, Alli-
vets. Kunde Du blot altid føle den! Forunderlig er denne indre
Fylde, denne Øjehblikkets Egengyldighed uden Hensyn til hverken
Fortid eller Samtid. Den kan udøve en betagende Magt over Sindet.
Men den kan ikke blive hos Dig. Dertil er Du for meget Menneske.
Inden Du naar Enden af Havegangen. er Du maaske allerede slaaet
over i Selvglæde og Selvtilfredshed; saa sidder Du midt i Kredsnin-
gen igen. Saa viger hin stærke Magt fra Dig, saa er den borte, helt
glemt, som om den aldrig havde været, borte for lange Tider, indtil
den en skøn Dag. naar Du har glemt Mennesket, paany pludselig
dukker op som et Stjerneskud, som en Nyhed. der aldrig er set;
ihi den har altid Nyhedens Præg. Den er ,,den gamle Historie, der
altid bliver ny". Men hvor er den dog henue til daglig?
26. Er det aldrig hændt Dig, naar Du, træt af Arbejde. en Dag
har rejst Dig fra Dit Skrivebord og staar og stopper et Par Blade i
Piben, at et eller andet tilfældigt Indtryk, f. Eks. af en Vognrum-
mel, der er kommen til at lyde lidt anderledes, efter at de dobbelte
Vinduer ere satte i el. dsl., har kunnet frembringe et sitrende Glimt
i Sjælen, saa stærkt, at Du har studset ved Dig selv: ,,Hvad var det?”
Men inden Du kunde faa fat deri, var det igen borte, Et lille Lyn-
glimt, men af en saa stærk Virkning. at Du i figurlig Forstand kunde
staa og sitre og dirre bagefter. Hvad dei var. siger Du. Ja, hvad
var det? Et Signal fra et andet Hjørne af Sjælen, fra Livet, det op-
rindelige Liv, som Du er kommen bort fra; men som engang imel-
lem kalder efter Dig. Men Du veed hverken Vej eller Sti til det.
27. En Bagerkusk kører en Dag igennem Alleen og slaar til Tids-
fordriv op i Lindetræerne med sin Pisk, saa et Par Ungskud falde
ned. En lille Lindefrugt med Kuglen nedad og en lidt drejet Vinge,
der gør Tjeneste som Skrue, snor sig som en Propirækker rundt i
22t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
