Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SDN
Anm. 1. Åtomlæren peger hen paa, at den simple Rumopfyld-
ning maaske ogsaa har noget med Kredsning at gøre, Kredsning af
AÅtomerne omkring hinanden (jfr. Himmellegemerne). Hvis. sligt
kunde tænkes, blev det jo saa at sige til ,,Stand" altsammen.
Anm. 2. Det behøver ikke at siges, at vi ved Talen om sjæle-
lige Stande bevæge os paa et Gebet, hvor man ellers er vant til at
bruge andre Benævnelser, Benævnelser som Bevidsthed. Selv, Jeg,
Personlighed. Individualitet. Subjektivitet etc. etc. Naar vi ikke hid-
til have gjort nogen væsentlig Brug af disse Ord og i det folgende
fremdeles med Flid skulle søge at undgaa dem, ligger det i det tid-
ligere omtalte Forhold, at man ved Anvendelsen af dem i daglig Tale
slaar begge Stande sammen som en og samme Ting. Ord. ved hvilke
sligt Misbrug er bleven til Sædvane, er det ikke heldigt at bruge.
Naar man det ene Øjeblik kan tale om Personlighed som en Dyd.
man stræber at udvikle hos sig selv og sine Paarørende, og i det
næste maa harmes over den, ved at blive stillet over for Hovmod,
Selvforgudelse 0. desl., bliver det farligt overhovedet at have noget
med den Betegnelse at gøre (smlgn. hermed Betegnelser som Stan-
dighed, en alstandig Mand, et særstandigt Menneske). For at kunne
bruge hine gamle Ord, maatte vi ved ethvert af dem skelne imellem
en Alform og en Særform, altsaa imellem en Albevidsthed og en
Særbevidsthed, et Alselv og et Særselv, et Ålsind og et Særsind osv.
men uagtet der i Sproget nok kan træffes Tillob til en slig Deling
(Ord som Selvhevidsthed og Egensind), vilde man dog næppe altid
komme til at sætte sine Skel paa de samme Steder som Læseren
(Særsind falder t. Eks. ikke ganske sammen med Egensind). og saa
vilde man atter være udsat for fordrejede Meninger. Under saadanne
Forhold er det vitvivlsomt rigtigst slet ikke at betjene sig af Ordene.
Dertil kommer. at de her benyttede Betegnelser alle ere af fysisk
Herkomst, have deres bestemte fysiske Definitioner. Dem kan man
ikke uden videre identificere med Benævnelser, der cre komne frem
ad almindelig sproglig Vej. Det har man ingen Ret til. I hvert Fald
ikke før der er ført et Identitetsbevis: men et saadant er umuligt,
saa længe man ikke veed, hvad fysisk Betydning, der maa lægges
i hine gamle Ord. ja. saa længe man overhovedet ikke med større
Sikkerhed ved, hvad de betyde, end det fremgaar af ovenstaaende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
