Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
gaar Vejen til Fremskridt gennem Skuespilhuse og æstetiske Værker
af let Art. Mon den Tid ikke skulde komme igen, da modne Mænds
Stræben paany gik i Retning af Virksomhed, der kostede DOgEL og
ikke i Retning af Indtægtslæsning for Kvinder?
Meget ligger nu sikkert i, at Forfatterne af slige Værker ikke have
dem saa billigt, som Læseren har Læsningen af dem. Digteren maa
udøve en aandelig Selvvirksomhed, Læseren ikke har nogen Fore-
stilling om. Han kommer gennem Fremstillingen af sine Stemninger
til at bestride en aandelig Udførsel, søm slet ikke genfrembringes
høs Læseren, ja, som denne i dets Sted faar Indtægt af. Paa den
Maade kunne begge let komme til at overvurdere Værkets Betydning
for Læseren.
Det er ikke gennem Rekreation, Læseren skal føres frem; den
kan han tidsnok lære. At Interneringen paa æstetisk Vis har Ret til
at eksistere, fremgaar alene deraf, at der er Blomster til i Naturen;
men Naturen er den første til at lære os, at der er mere, der skal
lægges Vind paa, end Blomstringen, naar Blomsterne ikke skulle
falde af uden Frugt. Forbindelsen med den faste Jordbund maa ikke
glemmes. Vi have andet Aandsliv, ved hvilket man husker de solide
Betingelser altfør godt, saa at man glemmer at blomstre. I begge
Tilfælde blive vi bedragne for Frugterne. I begge Tilfælde er det
Dig, Læser, der kommer til at staa som Narren., Og saadan vil Du
blive staaende, saa længe Du skal have andre til at give Dig Dit
Aandsliv ind med Skeer, saa længe til Du lærer at blive Dig selv
alselvig Forstand.
41. Er Læsningen førbunden med Anstrængelse, have vi År-
bejdet
Arbejde vil altid være ledsaget af Internering, grundet paa at
man ikke er i Stand til at udføre levende Kraft paa noget modstands-
dygtigt Objekt, uden at der sker et Tilbageslag af levende Kraft paa
En selv.
Tænker man sig et Legeme AÅ paavirke et andet B med et vist
Tryk, vil B udøve el Gentryk af ganske samme Størrelse paa Å
(Reaktion). Der er ingen Forskel. Indtræder nu Bevægelse, ville
begge Tryk komme til at gennemløbe Vejlængder (arbejde); men idet
Legemernes Masser M og m kunne være forskellige, ophører Partiet
nu at være lige, Der vil fremkomme forskellige Hastigheder V og v,
bestemte ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
