Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
nering — det kan mærkes paa de legemlige Virkninger. der altid
ledsage Arbejde.
Det er denne Indførsel af levende Kraft ved Arbejde (Tilbage-
slagsinternering). der spiller saa stor en Rolle i det daglige Liv, og
uden hvilken Mennesket slet ikke vilde kunne trives. Et Menneske,
der ikke sørger for Arbejde, vil kun komme til at leve halvt. Man
skal have det til at sætte sig i Gang ved. Den, der skyder paa en
Skubkarre, faar Varme derved, den. der sidder over et Projekt, føler
en behagelig Følelse af .Ly" (et Udtryk, en ung Ingeniør har lært
mig), som om det kunde være i Ryggen etsteds, og den, der gaar
omkring paa et Kontor og giver Ordrer -— nu skal det gores og nu
det — føler et Velvære, jeg tror etsteds i Mellemgulvet, eller hvor
det er, som umiskendeligt Tegn paa den Legemsindførsel, der finder
Sted. Enhver maa sørge for at have sin Gerning, en Gerning, der
»fylderf ham. siger man. Ja. rigtig! Det er netop det, den gør. Den
fylder ham med levende Kraft.
Men tilbage til Sagen. Naar nu Talen er om Læsning af f. Eks.
en matematisk-fysisk Afhandling. saa er det Arbejde, der skal ud-
øves, fornemmelig, at visse nye Baner skulle brydes, visse Mod-
stande i Hjernen overvindes. Forholdet bliver da det, at den af mig
udviklede levende Kraft dirigeres op imod disse Modstande, fra hvil-
ket Arbejde Tilbageslaget igen internerer ned i mit Legeme. Hvor tit
har man ikke ved Læsningen af en fysisk Bog følt denne behagelige
Fornemmelse af, at noget i En blev fyldt, ret søm om det kunde
være i Ryggen cetsteds (,,Ly"). Man kan ikke slippe Arbejdet, slet
ikke såa meget for Indholdets Skyld som for Behagelighedens Skyld
ved selve Læsningen. Det Forhold kender enhver Studerende. Virk-
ningen er beslægiet med Refleksvirkning (saaledes som vi kende den
fra den nydende Læsning). Men medens vi der havde med en let
Gennemgang gennem Centralorganet at gore, foreligger der her en
Tilbagekastning., som Følge af at Gennemgangen kun med Besvær
kan fremtvinges. Det kan maaske være, al vi under Læsningen af
Afhandlingen efterhaanden komme til en let Forstaaelse, saa al Gen-
nemgangen ikke længere volder Vanskelighed. Saa faar vi en jævn
Overgang til Refleksvirkningen.
Noget Tilbageslag er nu sikkert i Følge med enhver Refleks; der
er altid lidt Modstand.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
