Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
af, at man ikke rigtig veed, hvorledes man er faren med Sommeren.
Han synes. Luften er saa mild og behagelig, tænker paa. hvor koldt
det var i Juni, og dog er det, som om Sommersjælen var borte. Han
har en Følelse af at burde glæde sig ved Øjeblikke. der endnu ere
tilbage: men samtidig er det, som om noget sagde til ham: ,,Du Nar!
Det er jo ikke Sommer mere." En underlig Bryden i Sindet, fine
sjælelige Bevægelser, der faa Ro til at komme frem i Nattestilheden.
Saa kommer et Par ,,Herrer" gaaende gennem Gaden ivrig talende
og spektakuløse i hele deres Optræden. Hvor langt er der ikke fra
dette traditionelle Menneskeudseende, fra denne farende Fasthed, til
hine smaa. fine Bevægelser i Sjælen og alt det mærkelige. Naturen
ligesom lader skimte frem bagved de Indtryk. den gør paa os; men
som Folk gaar forbi. Saadan et Par Mennesker se ingenting. Dertil
ere de for larmende og farende. De vælte alle fine Ting over Ende
med deres sjælelige Voldsomhed. Men Farten er Kredsningens, kom-
mer af den bestandige Venden tilbage til let permeable Baner. Det
er Refleksionens kraft. Den knækker disse fine Spirer: de kunne
ikke taale den Brask. Her støde vi egentlig paa Forklaringen af den
tidligere omtalte mærkelige Kendsgerning, at Refleksion er en aande-
lig Hæmningsvirksomhed (Pag. 344). Det er utvivlsomt af den her
omtalte Grund, fordi den stadige Gennemloben af let farbare Veje
gør Strømmen saa strid og farende. at ingen nye Spirer. der til Be-
gyndelse ifølge Sagens Natur maa være fine og svage, kunne faa Lov
til at udvikle sig. Den sjælelige Fart knækker dem. Det er utvivl-
somt denne farende Sjælsbeskaffenhed, der ødelægger Muligheds-
værdien i Folk og dermed Selvlivet. Fine Ting kunne ikke trives ved
Siden af Kredsningens raa Kraft og Larm. Betingelsen for deres
Vækst er den, at man kan staa stille, kan vente, kan standse sin
sjælelige Fart. standse sin Larmen og høre efter. Intetfangene skal
kunne tages op.
Interessant er det at lægge Mærke til, hvorledes denne farende
Sjælsbeskaffenhed ligesom er groet ind i ,,Tiden". Hvad der kræver
sjælelig Stilhed, kunne de færreste indlade sig paa. Møder man en
eller anden gammel Ting. der taler til En med sit ,, Stat stille, Van-
dringsmand! saa skal jeg fortælle", er det. som man havde Lyst til
at skubbe den til Side for at komme forbi. Man har ikke Tid. Det
besværer En. Kunne Folk se deres Snit uden at lægge deres Man-
gel paa Sans for meget for Dagen, ere de egentlig gerne med til at
rive en saadan gammel Bygning ned og erstatte den med nøget ,,tids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
