Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
Tilsidst finde de kun Aabenhed i Middage 0. Il. Ellers er alt stivnet
i Kredsning og Lukkethed. Saa have vi dette kinesiske, der kan staa i
Åarhundreder som Genstand for egen og andres Beundring, men
smager som den indtørrede Kerne af en gammel Valnød. Den var
maaske god engang. Mange Gange kan man føle en uimodstaaelig Lyst
til at fyre en Kanon af el. 1.: men det kan ikke nytte. Det vilde kun
være Spektakel, som der er nok af i Forvejen. Livet er færdigt.
Mærkelig er den Fornemmelse, man i Ungdommen kan have af,
at noget ligesom lukker sig over Ens Hoved. ret som det var Bølger.
En Mand har fortalt mig, hvorledes hans juridiske Studium i de før-
ste Studieaar tit kunde pine ham ved sin Mangel paa egentlig Livs-
rørelse, og en Polytekniker beretter ligeledes om, hvorledes det kneb
for ham ai komme fra Studiet af Matematik og Naturvidenskab over
påa Rambukke og Bolværker. Der var saa lidt Aandsliv deri. Men
saa gik det over, og siden følte ingen af dem nogen Gene mere. Det
ene kund2 være lige saa godt som det andet. Livet lukkede sig over
dem. Farve! Men pas paa Læser, at Du ikke faar for lidt ud af
Tilværelsen paa den Maade! Pas paa, at Livet ikke under Din Luk-
kethed løber hen over Dit loved. uden at Du naar at komme med!
Der gives aandelige Forsømmelser, hvorved man paadrager sig en
Dom, der straks eksekveres. Kan Du ikke mærke, at der er gaaet
en aandelig Dom over Dig. og at det bedste i Livet er taget fra Dig?
Tit var der en jævn, ulastelig" Indholdsloshed at læse i Dit Ansigt.
Det er galt fat. Du har glemt noget, som de gamle kendte. Du
har glemt at leve. Du taar for lidt ud af Livet. Se påa en Torn=
skade, der sidder og snærrer paa sin Gren ad Forstyrrerne. Den
lever: men Du lever ikke. Du er kommen til at staa tilbage for
Dyrene uden at mærke det. Husker Du ikke den Fugl fra den Tid,
vi som Børn vare ude at lede efter Fuglereder i ..Skovkrogenef?
Den havde blaa Æg. En egen Stemme, som øm man slog to Flint-
stene imod hinanden. Dengang levede Dun paa samme Vis som Fug-
len. Siden har Du aldrig set Tjornebuske, synes Du. Jo, det maa Du
dog vel have; de ere jo ikke saa sjældne: men de have ikke gjort
Indtryk paa Dig. Engang imellem kan der vær2 et enkelt Menneske,
der kan faa en Forestilling om noget, der er tabt — saa kan det
være, som om Blodet skreg i ham.
At leve et Aandsliv hænger utvivlsomt for en meget væsentlig
Del sammen med at bevare sine Intetfang. Der er al Grund til at tro.
at vi i disse fine, lette Fang have den oprindelige af Naturen plan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
