Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
mærker en Forveksling, naar man er langt inde i et Forfald.
Hvor der i Forvejen er en uheldig Tendens, faar den under
saadanne Forhold en egen overlistende Karakter, der gør den
dobbelt farlig, Lad os se et Par Eksempler.
52. Selvliv er en kosthar Ting, naar det er af den ekstern ud-
førende Art (Alselv). Enhver Slags Dygtighed er først og fremmest
betinget af Selvliv af udførende Art. Man bliver ikke dygtig til at meje
Korn, før man gennem et vist Selvliv har fundet ,,Taget", Man bliver
ikke Mester i noget Fag, før Selvlivet vækkes.
Men læg Mærke til, hvorledes dette eksterne Selvliv let degence-
rerer og slaar over i Rutine, som er et Kredsningsfænomen. og hvor
ødelæggende denne Overgang altid er. Navnlig træder dette drastisk
frem paa aandeligt Omraade. Hvor Rutinen dér holder sit Indtog,
er Livet færdigt (,,Rutinør"). Men det er næsten ikke til at undgaa,
selv om man vil staa Vagt imod Faren med nok saa stor Omhu.
Det er en Kendsgerning. at der iblandt de Hundreder af Religioner,
der har været, ikke findes een, der har kunnet holde sig i sin oprin-
delige Renhed. Man skulde tro, at Udviklingen maatte gaa frem ved
Øvelse. at de maatte vokse i Renhed. Skønhed og Sandhed. Men
de gaar den anden Vej: de degenerere. Det er Rutinen. der har øde-
lagt dem. Der er noget paa dette Punkt, der kræver den største For-
sigtighed.
53. Paa Rejser kan man tit træffe Stemninger af universel
Aabenhed. Man sidder og ser ud af Vinduet paa en Tilværelse, der
glider forbi og bliver borte. Sættes i Bevægelse: men den vakte
Bevægelse finder ikke Udløb ved noget enkelt. Uvilkaarlig stemmes
man imod Naturen i sin Helhed, aabner sig imod Rummet. hvor
der er Atlob nok i Frihed. Åt der i slige Stemninger sker et stærkt
Forbrug af levende Kraft. er tidligere omtalt. Det er typisk eksterne
Stemninger.
Men hvis man her vil tænke paa at gribe ind med det mindste
Selvliv i den Hensigt at forstærke Aabenheden., saa er saadan en
Stemning ødelagt. Du sidder maaske og ser ud over en Eng med
gule Blomster og iænker: Hvor den er smuk! Den fattige Blomst.
den faar mere Lov til at aabne sig imod Solen end vi. Den kan springe
ud og lukke sig op lige imod Universet. Skulde hele Skabningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
