Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Udførsel. Og vi lænke endelig paa den ejendommelige Over-
ensstemmelse, der er mmellem meget af det foreganende, og
hvad Digtekunsten lærer os. Naar Poesi er, som den skal være,
er den et Undervisningsmiddel. Meget af det, Menneskeaanden
ikke magter al fore frem paa ordnet og klaret Maade, men som
alligevel inderst fanger Sindet, rel som om man fornam cen
Genklang af nogel — meget af det kommer frem i Poesien
ganske paa lignende Maade, som vi saa tit se Drømme række
længere frem, end vi ere i Stand til i vaagen Tilsland. Det er
nelop det, der saa til giver Poesien sin forunderlige Værdi.
Men mærkeligt er del nu at se, hvorledes flere af de i det fore-
gaaende fremkomne Ting nelop høre til dem, Digterne have
sunget om.
54, Der er noget, der giver Genklang i Sindet i dette, at Du
hver Time. Du lever, yder Bidrag til Storhusholdningen, betydelige
eller ubetydelige, fine eller simple, som Du er Karl til, at Du hvert
Øjeblik sender levende Kraft afsted, der vil gro videre i al Evighed.
Smaating, Du aldrig tænkte paa. have været de storste. Øjeblikke.
det aldrig faldt Dig ind at skænke Opmærksomheden, have været
dem, hvori Du naaede længst som Skabning, dem, hvori Du udsendte
dine smukkeste Bidrag af levende Kraft: Dengang Du sprang Buk
øver Brændestabelen i Skoven med Børnene. dengang gamle ,Bi"
lagde Nakken tilbage og lo, saa det klukkede, dengang Du sad og
saa paa de grønne Gardiner ved Østervold og tænkte. Man mindes
Digtere, der øjensynlig have haft fat i dette, H. C. Andersen, der
lader Engelen flyve omkring med Barnet til alle de Steder, hvor det
har leget, samlede Blomster, der skulle gro videre i al Evighed, og
Turgénjew med hans ,, Bliv staaende" (Senilia). Mennesker, der
stode Naturen nærmere end vi andre have drømt om, at det maatte
være saaledes. Der gives en Poesi i det at leve. som fra alle Tider
har haft sit Hjem hos Digterne, og som, hvor Kundskaben slipper op
for os andre, har kunnet lade disse føle en Livssammenhæng med
en saa sælsom Magt, at de begreb: ,,Dette kan ikke være fejl!" En
mærkelig Naturundervisning ud over, hvad der lod sig udtrykke gen-
nem Endelighedens Begreber; men af en såa uimodstaaelig overbe-
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
