Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
+34
korte Glimt, som man har ondt ved at fastholde. Jeg saa det forleden
ude paa Kirkegaarden, men kun i et Øjeblik og pudsigt nok kun,
naar jeg fæstede Blikket paa et bestemt Sted af en Bænkeryg. Det
var, som om Larmen fra Gaden og det hele Menneskeliv forekom
mig saa ligegyldigt; slet ikke foragteligt; thi det forudsætter allerede
ci vist Hensyn, en vis Interesse, og den manglede jeg fuldstændig:
nej ligegyldigt. Det var, som om det mægtige Liv laa langt ud over
det alisammen, langt ud over den Bænkeryg, men uden Hensyn
til Mennesker. Det er Øjeblikke, hvori man har en Følelse af det
uendelige Rum. Men tillige en Følelse, som man gik op i det,
som om det tog Ens egentlige Person bort fra Jorden. Da har Du
den eksterne Udførsel. Man kan ligefrem føle den. Mærkeligt, hvor
de daglige tynde Velværestemninger skille En fra Universet. Naar
man møder Stemninger, der bringe Sjælen til at dirre af Sandhed,
kommer man del igen nærmere, — lever ud i Rummet (universel
Aabenhed). Da er det, den eksterne Udførsel gaar for sig. For hvert
Suk, der kommer fra Hjertet, gaar der en Formue foran Dig ud i
Uendeligheden. En levende Kraft gaar i Forvejen ud i Universet.
Men besynderligt, som denne stærke Stemning koster! Den kan an-
gribe En i den Grad, al man ordentlig kan føle det som en Hyile,
naar man af Omstændighederne igen tvinges ind i det daglige Livs
Arbejde, Virksomhed. som man ellers regner for Anstrengelse. Det
bringer En påa andre Tanker, siger man. Men Sandheden er den,
at det et Øjeblik standser den stærke eksterne Udførsel og sætter
Kredsning og Internering i Stedet som den udtomte Hjerne træn-
perknlk
I Tordenvejr kan man tit se mere opmærksomt end ellers påå
Enkeltheder, saasom et Mandehoved i Gesimsen over et Vindue, et
Refleksionsspejl el. 1. Naar man saa i det fjerne hører den rullende
Lyd, er det som om saadanne Genstande blegnede"). Det dumpe
=) Dog blegne aldrig Træer elter Blomster. Tvertimod er det, som
om de bleve mere talende, og som de udtrykte ,,Det er os, det er Na-
turen, der kalder dig ud i Rummet.” Det er kun den interne Verden
(Menneskeligheden), der blegner, simpelt hen fordi Interneringen stand-
ses af Eksternering. Et saadant Mandehoved over en Gesims har altid to
Sider. For det forste er det Objekt; som saadant tilhører det Naturen og
Uendeligheden; som saadant blegner det ikke, selv om der skød en Vul-
kan op midt i Gaden. Men ved Siden deraf er det Menneskehoved med
Indlæg af en Mængde menneskelige Forestillinger, der alte samle sig om
dette, at der skal fremkaldes et vist Behag (Internering). Det er derfor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
