Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
aandelig Økonomi, hvorved Tusinder af Liv spildes paa de mest
intetsigende Ting, Du ser paa de Rækker af Dygtigheder, der gaa
med til Erhvervelse af Formuer og Berømmelse til liden Glæde for
nogen, hvorledes Hundreder af glimrende Hoveder slide sig op paa
Studiet af de tarveligste Bagateller, hvorledes stolte Skonaander ikke
naa til højere Livsindhold end utugtige Romaner for lette Sjæle og
Skraal af Studenter. Du ser, hvorledes man lober forbi Ting saa nær-
liggende, at man skulde tro. enhver maatte snuble over dem, Ting.
som åÅlverden vilde kunne se. hvis man blot gad lukke sine Øjne
op; men man gider ikke se, Man gider ikke engang lade andre gøre
Arbejdet for sig. Man har overhovedet ikke Begreh om, at der er
noget at gøre. ikke Øje for det mærkelige, der bryder i alle Kroge,
den aandelige Omvæltning. som Luften er i den Grad svanger med,
at den vilde kunne gennemføres, blot ti Mennesker vilde sætte Ryg
til i en halv Snes Åar. De ti Mennesker findes ikke. Man har det
godt. som, man har det, befinder sig rigtig vel og er aldeles ikke til
Sinds at ville flytte sig det første Par Åarhundreder. Saa sejle vi da
se rl
ud igen i vor oplyste" Tid med Raab om Fremskridt. Hundreder af
Åar om. hvad der kunde have været gjort paa ti. Saaledes er nu
engang vor Økonomi.
Men saa er det. naar Du fuldstændig har opgivet alt, at den
Følelse saa mærkeligt kan komme frem. som jeg kalder Fremad-
følelsen. Idet Du forgæves søgte i Tingene efter et vist noget. som
ikke var der, og idet Blikket ligesom uroligt flakker omkring, gør
Du den Opdagelse, åt hint noget overhovedet slet ikke er i Tingene,
men i Rummet lige tæt foran Dig. Naar en Regnbue sætter sit ene
Ben ned paa Hveen, tror man, at den er langt borte; men det er den
ikke. Den findes i Vanddraaberne i Luften maaske lige tæt ved os.
Dette med Tingene er et rent Projektionsfænomen. Der er ingenting
i Tingene (Realisme). Det findes i Rummet lige tæt foran os, og det
er kun for cs, at det ser ud, som om det laa i Tingene. Nu forst
forstaar Du, hvor taabeligt det var at gaa og søge i Tingene, at ville
finde noget i Samfundslivet, i en Gerning i Verden, i Omgang med
Mennesker ete. etc. Selvfølgelig skal Du gøre, hvad Du kan; kan Du
udrette noget nyttigt for Samfundet, saa er det din Borgerpligt at
gøre det; og kan Du ruske nogle søvnige Mennesker op, saa er det
godt; men egentlig er det først, naar Du af Omstændighedernes
Tvang bliver sat udenfor Tingene, at Du til din Overraskelse gør
den Opdagelse, at det, Du søgte, slet ikke ligger i Tingene, men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>