Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
at der er noget yderst tarveligt i denne daglige Traven rundt i Tin-
gene med en vældig Viden-Besked om alt Det var, som om der var
noget andet, som laa ud over al denne Personlighed; men som man
havde glemt. Hvorfor gaar man i Grunden til daglig og hager sig
i Verden, vilde
man tit komme i Tanke paa mærkelige Ting, man nu har glemt. Det
fast i alt delte Stads? Var man lidt mere fremmed
er denne Verdens-Fremmethed, Sorg og Modgang udvikler, en sæl-
som aandelig Renhed og Friskhed.
oa D
62. Du staar i din Stue i Modgangsstemning og ser paa Gen-
boens lus, der ellers plejer at fylde Dig med en Mængde modbyde-
lige Førnemmelser, som bedst kunne karakteriseres under Benæv-
nelser som Livslede. Dødhed. Kedsomhed. Grimhed, Raahed ete.
ete. I Dag ser det ligesom slet ikke ud. Det er, som om Du var
hævet over det, hvorledes en Ting saa ud. Du ser nok paa Cement-
baandene under Vinduerne med å la grec Forsiringerne, men tæn-
ker ikke det mindste derved. og der er ikke Tale om nøgen Paa-
virkning deraf. Naar Pigen derovre kommer ud paa Altanen med
Stol og Borste. er det. som om Menneskenes Liv var for indholds-
løst at se efter. Blikket fæstner sig ved en Stolpe i Rækværket. Der
er næppe noget saa selvtillagt som en Oplattelse af en stor Helhed.
Man tror at se et helt Landskab. men ser i Virkeligheden kun et
Par Punkter. Resten er selvtillagt. Her i denne sande Stemning vil
man ikke have med sligt at gore. Blikket hviler paa en enkelt Trem-
me, en enkelt Sten og kommer ikke videre. Man er ikke oplagt til
Fantasier. Det er. som om en slig Enkelthed talte stærkt til En,
lalte om en gammel Urstemning, man er fra og skal tilbage til igen,
naar alt andet taber sin Interesse. En gammel ren Urstemning, man
stunder til.
63. Modgang lærer egentlig først Folk at leve et sandt Liv.
Mærkeligt med det stærke og friske Liv, der kan præge sig i Erin-
dringen fra Modgangstider. Hvor tit maa man ikke mindes denne og
hin Enkelthed paa en aandelig rig Maade. ,,Kan Du huske den
Gang. vi drak Te paa Sengen?” ,,Kan Du huske den Gang, Casper
illuminerede med Lysestumperne fra Regeringsjubilæet til Ære for
Lovises Fødsel?" De storste Bagateller kunne i Erindringen fore-
komme En saa indholdsrige. Hvorfor? Fordi man dengang levede.
Der var Eksternering. Det aandelig dovne (Kredsgangen) var borte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
