Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A.
HU mer viser, at den Forandring, Naturen daglig
undergaar, ikke er af tilfældig Karakter, saaledes at den
i Dag gaar til én Side og i Morgen til en anden; men at der er
en bestemt Bevægelsesretning i den. Der er Mening
i den.
Endvidere fremgaar det af dette naturlige Udviklingsfæno-
men, at Naturen ikke er fuldkommen eller færdig, men i en
stadig Arbejden sig frem fra noget ringere til noget mere fuld-
komment, langsomt overvindende en vis Modstand (Natur-
antagonisme) ").
B.
Dermed ere to Hoved-Tilværelsesretninger givne:
Naturens Udviklingsretning og den modsatte Retning. Man
kan gaa til den ene Side, og man kan gaa til den anden (I).
Eks. Man træffer i Praksis atter og atter en mærkelig F or-
vekslenafto Retninger, som Folk aabenbart ikke har Rede
paa. Det gaar saa vidt, at en Mængde Benævnclser paa Livsfæno-
mener efterhaanden have faaet Hævd paa at kunne bruges i to hin-
anden endog helt modsatte Betydninger. Det er ubegribeligt. at det
ikke er Genstand for mere Opmærksomhed, end det er. Et og sam-
me Ord kan det ene Øjeblik betyde noget heldigt, til andre Tider,
i anden Sammenhæng, noget højst uheldigt, uden at man i nogen
Maade synes at være sig Faren ved denne Forvekslingsmulighed be-
vidst. Det er Aarsagen til en Sprogforvirring, hvorunder man kan
se de mærkeligste Ting foregaa. Forvekslingen bevirker Gang paa
Gang, at man paa en ligefrem komisk Maade kommer til at vende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
