Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
Det er taaget Efteraarsvejr. Alting er dryppende vaadt, og idet
han ser ned i Kanalen, falder en Vanddraabe ned fra en Kastanie-
gren og danner en stor Boble, der langsomt sender Ringe ud til alle
Sider.
»Det har jeg ikke Tid at se paa," er den første Tankebevægelse,
der rører sig i ham. Men det vilde han ikke have tænkt, hvis der
ikke havde været noget i Synet,der havde gjort Forsøg paa at fængsle
ham. Saadan sker der tit, aft Smaating kunne søge at tale til En og
fange En. Saa skal man altid blive staaende. Der er ikke saa meget
i Livet, der kan tale fint, at man har Raad til at gaa forbi. Bliv staa-
ende! Bliv endelig staaende! Brug de faa Øjeblikke, Du lever, til at
se det vidunderlige i Smaatingene. Vor Mand blev ved at gaa; men
saa paakom der ham en uvilkaarlig Lyst til at se, hvor langt nu
saadan en Ring kunde komme. Gud veed, om det ikke ogsaa var en
gammel Erindring, der slog ham. Tit kan der i saadanne Smaaind-
tryk ligge Erindringer skjulte, som ikke naa at blive bevidste. Man
veed ikke rigtig hvad. Han blev staaende med det ene Ben fremad,
parat til fortsat Gang. Saa faldt der en Draabe til. Det satte ligesom
en Prik i Sindet, en lille Punktering, ct Naaleoje ind til noget, der
var af Værdi. Men det var, som om dette Naaleøje i næste Øjeblik
vilde glide bort. Man kan ikke fastholde den Slags Ting, ikke for-
cere dem op. Det var. som om det bestandig gled fra ham. I sin Fore-
stilling om Boblen syntes han bestandig, at han gled af paa en glat
Runding og faldt ned snart til den ene Side, snart til den anden,
medens det, der skulde ske, var, at der med fast og sikker Haand
blev holdt an lige imod et bestemt Punkt. Det forekommer ham irri-
terende med denne bestandige Gliden af. Tilsidst tager han med en
vældig Kraftansitrængelse og sætter en Finger paa et ganske bestemt
Sted: ,,Nu skal det staa der, og nu rører det sig ikke.” Og saa kan
det ske, at det virkelig lykkes — naar han staar ganske stille, saa
stille, saa stille, ikke trækker Vejret, ikke rører en Muskel, ikke
blinker med et Øje, — at der saa ligesom kan spire en lille Rod, der
binder, og at han saa ikke længere glider paa det glatte. Saa bliver
Naaleøjet større og større, indtil endelig en ny Bane fuldstændig
aabner sig med et Lettelsessuk. Saa er der vundet op til noget nyt.
Saaledes ser en sjælelig Overvindelse ud.
Det, der er Hovedsagen i saadan en Historie, er Kraflanven-
delsen paa Travlhedsstemningen som Grundlag. Det er ejen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
