Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
501
vi kom ind i en anden i Nærheden liggende gammel mærkelig Gaard
med et Bømærke over Indgangsdøren og Indskrift: ,,Alles, was Odem
hat, lobet den Herren". ,,Det er egentlig ganske morsomt; man burde
engang se saadanne gamle Ting lidt efter", udbrød jeg; men der laa
deri: ,,Blot ikke nuf, Man stod med en Følelse, som man i ,,Øjeblik-
ket ikke havde rigtig Tid. Mvad havde man egentlig saa travlt med?
Ingenting. Jeg skulde ned paa Ryssensten og have et Bad. Uvilkaar-
ligt flyttede det ene Ben sig efter det andet, og tilsidst vare vi et
Stykke fra. Saa var der jo da ingen Anledning til at vende om.
Der er en egen Uro over alle Mennesker, en Travlhed og Ilast,
der skriver sig fra Svaghed. Man er tilbøjelig til at tro, al rastløs
Faren og Færden er det besværlige, og at den, der lever hastigt, lever
mest. Men det er oimmvendt. Uro og Hast er det lette, noget, som
enhver kan, i desto højere Grad, jo svagere og daarligere han er.
Rysten paa Haanden hører syge og svage til. Ro og Stilhed i Sjælen
er det, der kræver Kraftudvikling og Styrke. Der skulde en vis Kraft
til at staa stille ved det gamle Hus. Den havde man ikke. Den har
Folk ikke paa Gader og Stræder. Rastløs fare de omkring, søgende
og spejdende, uden at have Tid til at se paa, hvad de en enkelt Gang
finde. Der skal allermest Kraft til at holde en Arm ganske stille. Hvor
tit har man ikke tilraabt sig selv: ,,Bliv staaende!" (Turgénjew). Men
man kunde ikke. Hvor tit har man ikke udtalt de Ord: .,Naar jeg
engang faar Tid." Men man faar aldrig Tid, før man engang er fær-
dig med det hele.
Men Tider efter tænker man: ,,Hvorfor blev jeg dog ikke?” Den,
der har Tid til at glæde sig ved Insekternes Summen i Lindetræet
eller det gamle Tegltags Fortælling, er større end den, der bygger
en Stad.
Eks. 2. Man kan til Tider ligefrem støde sig paa Ting i sjælelig
Forstand. Naar jeg saa’ paa de dybe Hjulspor udenfor mine Vinduer
eller om Aftenen i Slud stolprede tværs over Gaden over de vaade,
knudrede Brosten, kigende forsigtig frem under Paraplyens Rand,
kunde det være, som om alting vilde knuse En. Tit kunde Husene
i Vendersgade lægge en Lidelse over Sindet, blot ved at de stode der
og saa” saadan ud. Bare dette, at de ,,saa ud" (A Kvalitet). Man
kunde hade den Plebejer af en Bygmester, der havde bygget saa-
danne Huse. Og dog gjorde de En jo ingen Ting andet end al de
stodte En ved det stærke Fang i det konkrete, de foranledigede (B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
