Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
alle. Men Historie skal fortælles rigtigt. Man maa ikke blive siddende
i Aarstal og Fredslutninger.
Oppe i Frederiksberg Have findes et Sted en Lavning i Grøn-
sværet, hvor der ved Regn og Tø gerne samler sig lidt Vand. Det
ligger paa Øen lige foran Slottet, en halv Snes Alen fra Kanalen.
Der hår engang været et Springvand. Det var i den gamle franske
Haves Tid, i Oehlenschlågers Forældres Tid; men det var, da de
endnu vare unge. Det Springvand havde en dejlig Plads i Skærings-
punktet imellem to prægtige Alleer, den store Midtieralle, der fra
Slottet gik lige ned igennem Maven, og en anden Hovedalle, der fra
det Sted. hvor Jostys Pavillon nu ligger, ligeledes er gaaet igennem
hele Haven, men vinkelret paa den førstnævnte Retning. Af denne
smukke Jostyalle, som jeg vil kalde den, staar endnu tre mægtige
Lindetræer tilbage, der have været de yderste ved Springvandsplad-
sen. Det er nogle af de smukkeste Træer i hele Haven. De have
rakt deres Grene ud over Gruset, mens det plaskede i Bassinet. Gamle
Tegninger vise, at Randstenene omkring Bassinet have haft en hel
kunstig Form med 4 Buer og 4 smaa Hjorner. Man kan nok sige, at
det er ligegyldigt, hvordan saadan noget har set ud; men det er ikke
uden Interesse at dvæle ved Enkeltheder i Fortiden og se Tiden lobe
forbi. Der paa disse Randsten sad Fluerne saa dejligt og solede sig
i September og Oktober, naar det kneh med Varmen. Og der paa
disse Randsten løb Børnene omkring, saa at Stenoverfladerne tilsidst
vare slidte ganske glatte. Ålle de Fodtrin, der her ere traadte af smaa
glade Mennesker, der maaske have staaet Livet og Naturens Hjerte
nærmere end mange Berømtheder. men nu gemie og glemte ere
gaaede op i den store Alnatur. Naar min gamle Bedstemoder for-
talte, hvorledes hendes Moder havde løbet der som ganske lille. saa
straalede hendes Øjne. Man forstod, at det var noget. der var fortalt
hende i Kærlighed. Det var, som om Blikket vilde udsige: ,,Dejlige
Historier. Born, som nu kun kendes af Gud.” Der kan være noget
i saadanne gamle Billeder, der minder om Klokkeklang bag Skoven,
fra Steder, der er blevne borte for os, men som vi dog have Følelsen
af ligge lige i Nærheden. Vi kunne blot ikke finde dem.
Der opad imod Bakken havde man den smukke Udsigt til Slottet
med de to Stentrapper, hver paa sin Side af et Cascadeværk, hvori
Vandet brusede ned til det neden for liggende ,,Parterre”, Og vendte
man sig om og saa” til den anden Side, saa man det store midt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
