Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
547
ning fortællende den, hvor den skal lægge sine Æg, og hvor den skal
(inde sin Føde, Det er alt, hvad der er vundet gennem Slægterne,
al den levende Kraft, der er frembragt og udført gennem Tiderne,
der sidder Dig i Kødet, Resultatet al alt, hvad de gamle naaede til
gennem Møje og Lidelse, Lykke og Tænkning, Resultatet af den hele
Naturudvikling indtil i Dag.
Men er det dog ikke underligt, som Ilistorien betragtet påa
den Maade — er i Stand til at tegne Naturudviklingens hele Forlob
for os. Ja, egentlig mere end tegne; ihi det er jo levende Billeder,
den viser. Man ser dem røre sig. Man hører det råaabe ud af Bille-
derne: ,,Vil Du med?" Ilistorie kan kalde Naturudviklingen saaledes
frem i En, at man tilsidst staar over for en levende Realitet.
Men saa er det Porovrigt ikke Historie mere. Saa er det Natur-
udvikling, man iagttager i Nutid. Se, se! Der er den! Saa kan man
gaa med alle sine Sager, saa er Subjektiviteten elimineret (Pag. 552).
Eks. 6. Interessant er det at lægge Mærke til, hvorledes Folk
i daglig Tale og forovrigi ogsaa i Skrift tit benytter Ordet ,,histo-
risk" for, hvad vi her vilde kaldenåaturudviklingspræget.
Man taler om ,, historiske" Øjeblikke, ,, historisk" Udseende o. 1. og
forbinder dermed tydeligt nok Forestillingen om en vis Objektivitets-
adel i Forbindelse med fortættet Øjebliksslip, altsaa netop de Egen-
skaber, der karakterisere Naturudviklingen (Ligelob og Fortætning).
Naar jeg vaagnede om Morgenen i Aarhus og hørte Domkirkens
store Klokke i den tidlige Morgenstund, var det, som om dens Run-
gen 1 Stilheden havde noget ,,historisk" ved sig, der nåaede Hundre-
der af Aar tilbage i Tiden, langt tilbage til Slægter, Klokken havde
ringet for, men som jeg ikke kendte. Det var, som om Naturudvik-
lingen drog forbi og for et Øjeblik knuste Sindet. Det kan blive saa
lille, saa lille som den Gang, Mennesket endnu ikke havde faaet Sind
og Selv, men var Barn af den objektive Natur. Rung, rung, store
Klokke, og kald de Tider tilbage i os! Der er noget i saadan et hisio-
risk Indtryk, der taler til En, saa man ængstes. ,,Hvor ere I blevne af
alle sammen, I hæslige Born uden Værd? Hvad er det I bestille?"
Det er Naturudviklingen, der taler. Man ordentlig kryber sammen.
Man vil let se, at det ganske er det samme Billede af Natur-
udviklingen som i Eks. 3 eller 4.
Stundom kunde der paakomme mig en lignende , historisk" Fø-
lelse. naar de dobbelte Vinduer vare satte i om Efteraaret, og Lyden
35"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
