Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
553
var noget, der var tabt for bestandig. (Se Forsøg paa en Skildring
af denne Stemning i Lambeks Tidsskrift for Aandskultur og Men-
neskekundskab 1 Bd. Pag. 174 Eks.).
Etvredt Ansigt, kan Du faa at se. hvis jeg maa stille Dig
en Maaneskinsaften ved Vordingborg Slotsruin. Et ængstende Ind-
tryk! Der er ikke noget såa forfærdende, som naar det døde bliver
levende. Det var en stormfuld Vintcraften for Sengetid, at jeg gik
en lille Vending ud omkring Gaasetaarnet. Vidunderlig alvorsfuldti
præsenterede det sig i sin historiske Højhed, all imens Skyerne ja-
gede hen over den forgyldte Gaas i vekslende Maaneskin og Halv-
mørke. Saa kom jeg om paa Vindsiden, hvor Stormen tordnede om
Ørene ind fra Fjorden, pidskende Bølgerne op, saa at Maanebilledet
i Vandet rent knustes og kun lyste som en mat Sølvllade, der, naar
Skyerne trak for. pludselig tabte sin Glans. Mørke Murmasser ra-
gede ud i Vinden som truende Øjenbryn med et Udtryk, som om de
vilde sige: ,,Her skal Du ikke gaa op." Jeg fik et Indtryk, som om
den levende Kraft var vred, vred over den usle Menneskeslægt, der
lever. Uvilkaarlig listlede jeg af ad Vejen nedenom, skottende op til
de Steder, hvor Kong Volmer for 700 Aar siden havde haft sit Ynd-
lingsopholdssted. Vejen førte mig ud omkring en Kirkegaard, hvor
mørke Cypresser stode som tilspidsede Søjler iblandt Monumenter.
Det var ogsaa Forgængelighed; men andre Slægter, andre Tider og
andre Synsmaader. Med Velbehag traadte jeg ind i min varme Stue
paa Hotellet. Der hang paa Væggen et Billede, som forestillede en
Holbergsk Leanderfigur med trekantet Hat syngende Iærligheds-
sange til Guitar for to unge Piger i Datidens brogede Dragt, hvide
Siromper og Spændesko. Andre Tider, andet Liv, alt forsvundet.
»Lad dem hænge!" tænkte jeg. ,,Nu vil jeg i Seng." Fik Støvlerne af,
aabnede Doren og salte dem ud med et Brag. Men hvad var det?
Der var Toner i Braget. Jeg lyttede. Ah! Der hortes en kælen tysk
Sang foredraget af en smuk Herretenor: ,,Dass ich so traurig bin",
Det var en selskabelig Forening af den nulevende Ungdom, der
havde taget sig paa at leve Livet paa Hotellet paa den anden Side af
Gangen. Ja, det var det nuværende Liv. Og dog forekom det mig,
som om det var Doden. En enkelt Slutningstone, der gik særlig højt,
blev ved ai staa i mine Øren længe efter. Det var, som om den run-
gede ud imod Kong Volmers Mure, langt forbi dem, Tusinder og Tu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
