Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564
fat i noget, der stiller virkelige Krav til Udførsel af levende Kraft —
f. Eks. dette her — (ikke Kredsningsarbejde), saa skal Du se, hvor-
ledes Du med Forundring gør den store Livsopdagelse. Sig til Dig
selv: ,,Jeg vil finde Livet, jeg vil være med!" Ja, saa har Du paa en
vis Maade allerede fundet det. Men kom ikke og byd mig subjektiv
Vilje i Stedet for objektiv (uartige Borns Vilje, Stædighed, Selvraadig-
hed), og glem ikke at læse det følgende om forskellige Kvaliteter af
Liv og at vrage de slette. Naar man siger til en Ung: ,,Du skal leve”,
er han straks nærmest tilbøjelig til at tænke paa et lystigt ,,Lebenf
andet ,,Liv" kender han ikke. Men det er ikke Meningen. Du maa
læse helt ud og tage det hele med. Ikke løbe med en Flig.
11) ad Pag. 467. Lad os tage et specielt Eksempel som det, at
»Store" Mænd tit kunne være saa mærkelig smaa” i Henseende til
Forfængelighed og Jegdyrkelse. Det er forstaaeligt. Et Menneske bli-
ver ikke ,storf ; Samfundet uden at have et betydeligt Indvæld af
levende Kraft; men idet denne bryder frem, fremkalder den en kraf-
tig Reaktionsvirksomhed (Begrænsning). ligefrem som Modtryk. Det
ene fører saa meget lettere til det andet, som Samfundsforholdene
altid ville opfordre til en Kombination af begge Dele. Store Mænd
maa ikke blot være rige fødende Naturer (+); men det er praktisk
nødvendigt, at de ogsaa ere store Personligheder i masculin For-
stand (Handleforstand). Ellers vilde deres Liv kun blive en stille
blomstrende Tilværelse uden Handling, medens det jo netop er Hand-
lingen, der gør sin Mand , stor" i; Samfundet.
Hvor saadanne to modsatte Stormagter staa overfor hinanden i
et Menneske, kan snart den ene, snart den anden bryde ud og tage
Overherredommet for en Tid. Til en Tid beundre vi saa Geniet, til en
anden trække vi paa Skuldrene af Selvet. Tit kunne de store Hand-
linger være ganske desperate som Følge af en voldsom indre Bryden
imellem det indre fødende Væld paa den ene Side og det stærke
individuelle Selv med Handleevne og Jegdyrkelse paa den anden.
Det kan give de mest vilde Udslag. Saa er det, at saadanne Mænd
kunne blive til Fortræd for deres Samtid ved at sætte uheldige Ret-
ninger i Bevægelse. Men gaa de for vildt imod Naturretningen
(Hvirvler, Skum og Sprøjt i Eksemplet under C), saa regere de ikke
længe. Saa kommer den førnævnte stille blomstrende Tilværelse i
Folket (Naturen) til Undsætning. Den bliver aldrig .,stor" — dertil
savner den Begrænsning — den kan for en Tid saa let lade sig løbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
