Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
661
påa nært Hold, ligesom Loths Hustru er bleven forvandlet til en Salt-
støtte. Tit kan det se ud, som et saadant Menneske ikke var til andet
end kaste bort. Ivad skal Naturen med sandan et Stenstykke? Det luk-
kede kan jo ikke udføre; det yder jo ingen Bidrag til Naturhushold-
ningen. Jo, jo! Det kommer del nu alligevel til, Naturen skal nok faa
det pillet op. Hvem, der ikke godvillig vil betale Skat, forstaar Naturen
san udmærket at faa til det, Den lægger blot Lidelse paa dem. Lidelse
bringer Udforsel. Det er ganske, som naar vi andre bruge Pidsken paa
den Hest, der ikke vil trække. Men det er ikke rart at skulle bringes
til Udførsel paa den Maade.
Saaledes sær en Side af Naturens Helvede ud, skabt af Lukket-
heden. Der er mange i det, og der er ikke rart at være. Det er et frygle-
ligt Syn at se Folk gaa rundt deri og slæbe det Liv hen, der burde have
været levet i Herlighed. Men Du kan jo slænge de Vendersgades Huse
fra Dig, hvad Øjeblik Du vil. Du kan gaa ud af den Lukkethed, hvad
Øjeblik Du vil. Du kan bare aabne Dig. Her gælder det ikke at
svare: ,Saa var jeg ikke den, jeg er"! thi man kan efter Paavirkning
udefra blive en anden end den, man var.
Det er em mærkelig Iagtlagelse fra dette Helvede, at Folk deri be-
standig have del, som de have det, fordi de ere, som de
ere, ret som om Talen var om en personlig Indgriben med retfærdig
Gengældelse. Det er hel mærkeligt at se; men Gang paa Gang kan snart
den ene, snart den anden Begivenhed holde En denne Sætnings Rigtighed
for Øje: Havde der blot været en Smule Aabenhed i naturgod Retning,
vilde det have lettet baade paa den og paa den og paa den Maade. Og
havde der været det fra forst af, vilde det aldrig have gaaet saadan og
saadan.
Men Folk have nu engang lukket.
At lukke sig til er ikke blot at undlade en Naturpligt (den at staa
aaben for Udforsel i naturgod Retning), men i det samme ogsaa at lukke
for sin egen Lykke.
Men Herregud! Hvorfor lukker man sig da saa?
Ih! Af aandelig Magelighed, aandelig Bekvemhed. Man gider ikke
anstrenge sig. Det er den bestandige Bevæggrund til Opposition imod
Naturen (Inertien Pag. 616). Man gider ikke præstere den Udfoørsel, som
Åabenhed altid medfører. Det er altsammen af aandelig Ugidelighed.
Man gider ikke have det godt.
For den Sygdom er der kun Pidsken. Men den kommer ogsaa.
Hertil maa dog gøres en Bemærkning. Naar der i det fore-
gaaende er bleven talt om Lukkethed som noget uheldigt, have
vi bestandig tænkt paa en alsidig Lukkethed, der ikke frem-
bød nogen som helst Udvej for Udforsel, men simpelt hen
standsede Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
