Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
731?
Damer ind ad Døren, hver med en Krands. Uden at sige et Ord toge
de Plads langs Væggene. Det gjorde et underlig uhyggeligt Indtryk, ret
som jeg sad der alene i Midten. Tilmed syntes jeg, at de allesammen
saa” paa mig. Var det mig, det gjaldt? Jeg blev uvilkaarlig saa artig,
at jeg hverken rekvirerede Genever, Bajer eller Cigar, men nøjedes med
det allernødtorftigste, Naturen gav mig Ret til at førdre, naar jeg skulde
friste det fattige Liv, som det dog havde været dens Mening, jeg skulde
leve.
Hvad er nu det, der sker her? Det er det, at den menneske-
lige Subjektivitet (Jegselvet, det specifik menneskelige Selv,
Endelighedsselvet) træder tilbage for Naturlivet (Objektivi-
teten), der kommer til Syne i en stærk fortættet Form. Det er
denne ærbodige Tilbagetræden af det subjektive Selv i Menne-
sket, man i daglig Tale kalder at stikke Piben ind",
Det er ingenlunde overfor alt Naturliv, man er tilbøjelig til at stikke
Piben ind. ,Piben" kan til andre Tider brede sig, saa det er en Gru
(.skyde Skidtet op i Livet paa sig"), ogsaa overfør Naturlivet. Det fik
jeg at se, da jeg et Øjeblik efter halværgerlig kom ud paa Perronen. Der
stod en hel Skole fuld af smaa søde Piger, der skulde i Skoven med Flag.
Det var ogsaa Objektivitet (Natur): men der var Respekten ikke større,
end at man meget godt kunde tænde sig en Cigar. Det manglede bare, at
de skidne Unger skulde kunne formene En at ryge. Der kom den menne-
skelige Subjektivitet tilbage.
Det man (5: det subjektive Menneske) inde i Ventesalen
havde vist denne Ærbodighed og Respekt, var altsaa ikke saa
meget Cbjektiviteten, som det var den fortæltede Objektivitet
(4de Kvalitet). Og det er efter Naturmaalesiokken ogsaa kor-
rekt: thi det, man skylder Ærbodighed, er kun Sammentræffet
af Kraft og gennemløbet Vej, ikke hver enkelt Faktor for sig.
Objektivitet (Natur) alene for sig kan være højst tynd og uden
Krav paa Agtelse (en Rovmorder).
For Resten er der jo Fortætning i andet end lige netop den
allerhøjeste Fortætningsgrad (ide Kvalitet). Der er stor For-
tætning i 3dje Kvalilet, og man skylder sandelig ogsaa den
Kvalitet Ærbodighed, nåar der cer gennemlobet Vej med den.
Og lidt til Iste kan der vel ogsaa nok blive; thi der kommer jo
dog noget ud, og der er Mulighed for Udvikling. I hvert Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
