Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
736
frem havde imponeret mig. Den anden var en Ungkarl, der stillede to
Lys påa Bordet med en Flaske Rhinskvin imellem og med dette Anslag
af en Stemning forte En ind paa ejendommelige Interesser, han havde,
der tændte Ild i Sindet, saa man uvilkaarlig kom til at sige til sig selv:
»Hvad er dette her? Her leves jo.
Synet af indre Liv stemmer En altid til indre Aabenhed (v2), men sam-
tidig til ydre Lukkethed (v7). Det er ligefrem ifølge den ovennævnte Pumpe-
lov. Jeg sætter, at man sidder i et saadant godt Lag og faar en Paavirkning
fra Omverdenen i Form af et Brev, Bud el. desl. Man vil altid være til-
bøjelig til at udsætte saadan en Sag til imorgen. Eller nu her med disse
forbifarende Marker, Skove ’og Vejrmøller. Vind og Slud. Det er, som man
udsatte dem til imorgen, ikke saa’ videre paa dem. Man kom jo fra Liv,
og hvor der leves, ser man ikke paa Ting. Man sidder og tænker (indre
Aabenhed): Om nu alle Mennesker vare saaledes, bestod af saadanne
levende Mennesker som dissé to, at der i hvert Hus, hver Gaard, man kom
forbi, skjulte sig en såadan indre Verden af levende Kraft. Ja, saaledes er
det naturligvis Meningen, at det skulde være. Og saaledes kunde det saa
godt være. Men hvor vilde Verden saa ikke være anderledes! Hvorfor
er det dog ikke saaledes?
Nogle Huse fløj forbi, et Sted saa man 4 Vinduer, et andet Sted en
Skorsten. Men stådig var man for ydre lukket til at ofre det Opmærksom-
hed. Den indre Aabenhed havde Overtaget, og samtidige kunne de to ikke
være. Liv er sua sjelden en Vare i Verden, at naar man engang ser et
Glimt deraf, kan man sidde og se hen for sig længe efter. Ret som man
syntes at noget var løbet fra En og havde ladet En blive tilbage. Noget,
man ikke kunde komme med til. Og dog saa gerne vilde. Saa gerne vilde.
Hvor er det dog henne? Imens kan aliing gaa forbi derudenfor (ydre
Lukkethed). Man ser ikke paa det; det er ikke igennem Ting (v4), at Vejen
gaar til den indre Verden (v2). Man forbliver sig ikke til noget ved at se
paa en Vejrmølle.
Men da jeg i den Stemning kom hjem og fik Øje paa Bagerens Skilt,
var det ganske ualmindelig slemt. Dette Symbol paa daglig Stilstand med
indre Lukkethed. Det standsede hin indre Aabenhed saa stærkt, at det
var, som om man skulde kvæles. Man maatte hurtig se hen paa andre
Ting; men de var forøvrigt ikke meget bedre.
Forrcsten kan der efter en saadan Livsoplevelse godt hengaa flere
Dage, i hvilke man ikke ser saa meget paa Tingene som tidligere. Saa
guar det En ligesom en tænkende Mand, jeg kender og sætter højt. Han
ser aldrig stærkt paa Tingene, naar han kommer gaaende. Hans indre
Aabenhed (v2) er for stærk, lil at han i væsentlig Grad skulde kunne aabne
sig for Tingene (v7). Uden naar han engang imellem standser for at se
paa et Par Spurve eller en Vandpyt. Saa aabner han sig stærkt og tager
en Mundfuld (ydre Aabenhed), saaledes som vi talte om det, for saa siden,
naar han gaar op ad Gaden, at tygge paa det og synke det, alt imens han
er lukket for andre Ting (ydre Lukkethed).
Jeg husker Provsten, naar han i gamle Dage gik op og ned ad Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
