Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
750
Vejen. I Naturen er der ingen Dig. Ti helst ganske stille med, at Du er
til, og se at liste Dig igennem Verden uden at nøgen lægger Mærke til
Dig. Og lad fremfør alt være med at .tage Kegler" paa dit Arbejde. Det
var det, der i saa høj Grad ødelagde de gamle, dette, at der altid skulde
»tages Kegler”. Dette ulivsalige Honnørfiskeri, der var saa barnligt. Altid
Ære. Herregud! Det var atter Udslag af det samme Tingsføorhold, af det
samme Hensyn til Omgivelserne og Dvælen ved Tingene, der gik igen-
nem det hele og hørte Tiden til; men som er Begyndelsen til aandelig
Stagnation og Førraadnelse i den aandelige Førdøjelseskanal.
Det er til syvende øg sidst ogsaa dette intense Tingsfang, der gaar
igen i Tidens fremmede, for ikke at sige fjendtlige, Stilling øver
før Naturen. Naturen er paa en selvfølgelig Maade fremmed før en-
hver Køren fast. Den er jø idel Udvikling, idel Bevægelse: den kender
ikke til at sidde ned nogetsteds, hverken i Kvalitet II eller i nogen anden
Kvalitet.
En Tid, der sidder paa den Maade fast i Tingene, som vor Tid gør,
kan man ligefrem paa Førhaand vide ikke kan have Begreb om Naturen.
Det havde de gamle Halvfjerdsmænd heller ikke. Det var derpaa. de faldt.
At deres Nederlag kom saa overraskende hurtigt, søm det kom, i Løbet
af knapt 30 Aar, blev saa ejendommelig skarpt, som det blev, øg maaske
et af de mest totale, Aandslivets Historie har at opvise, — ja, at de endog
kunde falde uden egentligt Angreb fra nogen Side (Angreb påa Sagen
som saadan), simpelt hen søm Følge af indre Opløsning, skyldtes mere
end noget andet Mangel paa Naturøverensstemmelse.”) Idet man strøg
alle Overleveringer, havde man intet andet at støite sig til end Naturen;
men den kendte man ikke nøget egentlig til. Der var jo ingen af alle
disse Æstetikere, der nogensinde havde brugt Naturen til andet end til
at gaa paa Jagt i eller skrive Hymner om. Ellers havde man bl. a. ikke
kunnet begaa en saa frygtelig Bommert som den at sige, at Naturen var
kold, en Opfattelse, der bløt viser, at man aldrig har betragtet andet end
den kølde Side af Naturen (dens reale Side), at man med andre Ord ikke
er kømmen længere i Naturen. At Naturen har en kold Side (real), vide
vi saa udmærket vel, lige saa vist som vi vide, at den har en raa (ond)
Side; men hvem siger, at vi skulle blive staaende ved noget af disse to
lave Udviklingstrin. Naturen er den første til at lære os, at vi skulle
længere end til det primære øg ordinære (I og II), idet den viser os Na-
turudviklingen, hvori Varme (III) er et uundværligt Høvedled, ligesom
den er den første til at lære os at forlade Tingene (IV), naar den Dag
efter Dag paa den mest skaanselsløse Maade river dem itu lige før vore
Øjne og tilsidst lader os selv gaa med. Den lærer os sandelig ikke hver-
ken Kuide eller Tingsforblevenhed. Den, der vil paastaa sligt, maa ikke
rigtig have set efter.
=) Ganske samme Skade søm med Religionen i vore Dage eller rettere
med Religiønsforkyndelsen: thi Religionen selv er ingenlunde uden For-
hold til Naturen. Tværtimod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
