Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
823
Dog kan det stundom være, at det ikke lykkes. Engang lagde jeg
Mærke til, at min Ledsager ikke svarede paa en slig tilbagevendende Be-
mærkning, men blev ved at se hen i Retning af den lyse Aftenhimmel
uden at sige noget. Hans Taushed gjorde et ubehageligt Indtryk paa mig.
Ret som om jeg havde gjort mig for tidligt færdig med Skønheden. Jeg
havde jo lige gjort en Bemærkning derom; hvad var der saa mere? Eller
skulde det være, at han opfattede mere end jeg? Dei kunde jeg da ikke
tro. Saadan en Aftenhimmel maatte man jo da snart kunne blive færdig
med, naar man ellers er i Samtale om Ting af Betydning. Den har man
jo da set for.
Men er man alene, trænger Indtrykket nærmere ind paa En, saa at
man kommer til at se og se. Men man ser ingenting. Hvad monstro han
saw saa stift paa dengang?
Jeg hørte fortælle om en Mand, der skulde dø, al han, svag som han
var, stod ud af sin Seng i den tidlige Sommermorgen og saa” ud af Vin-
duct for at se Morgenrøden engang endnu. Det kan give ligesom et Sæt
i En, naar man horer saadan noget; thi hvad vilde han se den for?
Kunde han se noget, vi andre ikke kunde? Og hvad saa” han? Jeg vidste
om denne Mand, ai han var en betydelig Mand i aandelig Henseende.
Han var en af dem, jeg har agtet højest af alle, jeg har kendt. Men hvad
kunde han se? Man ser i samme Retning: men opdager intet.
Somme Tider kan man blive ganske forknvyt. Man synes,
der siges noget i Naturen: men man kan ingenting se, ingenting
forstaa. Man vilde dog saa gerne forstaa, hvad Ens egen Moder
siger til En. Men saa kan det igen til andre Tider komme En
for, at man egentlig godt forstaar det hele.
Thi den Forstaaelse, her kan være Tale om, kan dog billig-
vis aldrig blive en Forstaaelse igennem Ord. Hvad skulde Na-
turen med Ord? Dette ufuldkomne menneskelige Meddelelses-
middel, hvormed Individerne ubehjælpsomt og famlende gore
Forsøg paa at bøde paa Mangelen af direkte Forbindelse imel-
lem Sjælene. Hvor er det fattigt! Man vilde saa gerne kunne se
lige ind i Sjælen paa Folk og have, at de skulde kunne gøre
Gengæld: man vilde saa gerne vise dem baade dette og hint, der
er saa simpelt og ligefrem og har været En selv af saa stor Be-
tydning; men det kan bare ikke lade sig gore. Saa tyer man til
Ord, men kan aldeles ikke komme afsted med at sige, hvad
man vilde. Man retter, filer og maler Sider fulde, men opnaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
