Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
820
Hvis nogen havde sagt til mig: .Nej, det er galt, Det er ikke fede,
Bangs aa-er er. De have snarere en rund mæt Futteralklang, omtrent som
den Lyd, Raadyrene udstøde, naar de pludselig skræmmes og sætie af
medkBåigen i Vejret" saa var jeg bleven benrykt.
Min Beskrivelse kunde være mangelfuld; men lagttagelsen var god
nok. (Emihe Døcker.)
Noget ganske lignende var det jo i gammel Tid med Latinen.
Naar man hørte rustibus in via cacavit gennemstrømmedes man af op-
højede Dannelsesforestillinger uden Hensyn til, at der intetsomhelsi vær-
difuldt Indhold var i Ordene. Det var alene Klangen, der betog En, den
bloite Lyd. Paa dette Fundament har Aandsdannelsen for en stor Del
hvilet i Aarhundreder. Nu er man begyndt ali komme i Tanke om, ai der
vistnok ogsaa her er lidt Lammelse i Bunden. Latinen er opdaget. Et
Fundameni. man ganske selv havde sat, Der var ingen Naturbund der.
Saadan er det stadig. Man begynder etsteds oppe i Luften med ei
Fundament, man under Begivenhedernes Gang faar fat i eller selv sætier,
og opfører saa derpaa de allerstørste Paladser, der selvfølgelig en skønne
Dag falde til Jorden, fordi de mangle Naturbund at staa paa. Altid denne
Tendens til at ville begynde etsteds midt oppe i Luften med noge, man
posito sætter.
Edvard Lehmann taler i sin fortræffelige Ariikkel ,Skole-
dagen” %;, — der efier fransk Monster burde opslaas i alle Kommuner
Landei over: men som i vor Tid ikke bliver læst videre eller omtalt af
mange, det vil denne Artikkel heller ikke blive — om Valget af Undervis-
ningsfag i Skolen, hvorledes man fylder de stakkels Børn, fil alvorlig
Fare og Skade for deres Helbred, 6 Timer daglig med de mærkeligste
Ting, der ere aldeles bloitede for Værdi, blot fordi dei nu er Skik og
Brug. Det hører nu engang med til Skoledanneise. .Det skulde være en
stor Spas,” skriver han, ,engang at faa historisk Rede paa, hvor disse
almindelige Skolekundskaber stammer fra.” Om det ikke skulde være fra
nogle obseure, tydske Skolebøger i Historie og Geografi, der ere blevne
oversatte og efierlignede saa mange Gange her oppe i Norden, ai det
efierhaanden er bleven fast Tradition, at detlie og dette hører med til
almindelig Dannelse (glem ikke Baffinsbugten ==).
Man kan ved Læsningen af sligt ikke lade være at komme til at
tænke paa, hvorledes Børnene den første Dag i Skolen begyndte med at
lære, i hvor mange Dage Verden er skabt, og hvad der skete paa hver
enkelt Dag, og hvorledes man saa bygger videre i samme Stil helt op
igennem de højere Undervisningsanstialter. Naar man f. Eks. lader Se-
minarieelever lære store Stykker af Bibelen uden ad og gerne ser, at de
kvnne sige, hvor" erhveri Skriftsted staar, og omvendt, hvad der siaar
i et bestemt Kapitel og Vers. Eller naar man betjener sig af de saakaldte
<) Juliheftet af ., Tilskueren” 1910.
<x%) Jfr. Mark Twain, der ved at høre malabariske Ord udbryder:
»Gud ske Lov. at det ikke er værre!”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
