Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
874
dende Landliggerstemning afloses af en Tilværelse, der kræver Hand-
ling og Indgreb (Overvindelse). Tit kan det overvælde En, saa man
er lige ved at tabe Modet. Smaa Ubehageligheder, der under andre
Forhold neppe vilde være blevne bemærkede, ere lige ved at vokse
En over Hovedet, og andre komme til. der maaske ellers slet ikke
vilde være indtrufne. ,,I denne for os alle saa forfærdelige Tid”,
sagde en Dame i Telefonen. Man vidste ikke, hvad hun hentydede
til: men man tænkte ved sig selv: ,,Ja, det maa hun saamænd nok
sige". Efteraarsfortætningerne ere ligesom Efteraarsstormene; de ere
slemme.
Den Slags Tider ere udprægede Ligeløbstider, Ligeløb af stærk
fortættet Art (Kvalitet IV). Man torner lige ud, uden at opholde sig
ved noget. Forlader i Tanken det hele. Solgte gerne hele Tilværel-
sen, hvis nogen bod En 10 Øre. Det hele er ikke til at have med at
gøre. Hvad skal man dog gaa her og stampe for uden Selv, og Selv
kan der jo dog ikke være Plads til i saadanne Tider; det vilde være
umuligt at nære Interesse for noget. Man gaar rundt i en egen Ube-
vidsthed, har glemt sig selv og tror, at man ikke lever. Men det er
nu netop det, man gør. Man lever overordentlig stærkt midt i Elen-
digheden.
Og læg nu Mærke til dette, at modhbydeligt er det hele egentlig
slet ikke, trods alt Ubehag. Modbydelige Fysiognomier er der ikke
noget, der hedder. fordi alting er lige ud; de modbydelige Fysiogno-
mier komme først. naar man vender sig om. Det hele er et fortrin-
ligt Bevis paa, hvorledes Ligeløb selv midt i det værste Ubehag er
i Stand til at fordrive ,,;modbydelige Fysiognomier".
Jeg husker en Dag, jeg gaar igennem Kongens Have og ser en
ny Gang anlagt tværs over Pladsen. hvor de gamle Drivhuse laa:
»Nu skal der vel laves en hel Del der. Naturligvis uden Varme og
uden Hjerte; thi de findes ikke i vor Tid", Man ser ligegyldig der-
påa og gaar forbi i Ligeløb. Men uden at der er ,,;modbydelige
Fysiognomier" i noget; thi man ser ikke tilbage. Vender sig ikke
om efter noget. Man har ikke noget med den naturfremmede Tid
at gøre.
Længere henne træffer man paa noget, der vækker Erindringer.
Der er den Pavillon, paa hvis Tag vi sad og drak Øl ,frisch vom
Fasz". Der var noget, der et Øjeblik gav Anledning til at vende sig
om; der var noget. der kaldte: men man vendte ikke; dertil var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
