Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
940
de samme Vaaben som i Middelalderen. Der er bleven sagt, at
Universitetet paa det Punkt har røgtet vore aandelige Inter-
esser saa slet, at det har forspildt Folkets Tillid. Det er maaske
ikke nogen stor Overdrivelse. Slettere er en stor Sag sikkert
aldrig bleven forsvaret.
Og tale vi om Kirken, mindes man Skolen. Hvorledes
røgtes Selvlivet der? Ogsaa der kunde man gerne græde. Læs
om engelske Stormænds Skildringer af deres Skoletid som den
lykkeligste Tid i deres Liv, en Tid, hvortil deres kæreste Min-
der knytter sig (Smlgn, vore Friskoler og Højskoler). og se
saa paa vor akademiske Skole herhjemme, der for de fleste
Børn staar som en ond Drøm, en Slags Straffeanstalt, hvori
man tæller Timer og Dage, indtil man engang med et Glædes-
aab kan vende det hele Ryggen, og hvorfra man da ingen-
lunde sjældent bærer Mærker for hele Livet i Form af blege
Kinder, svagt Helbred, Overanstrængelse, Nervøsitet etc. etc.
Hvad er det dog for Tilstande? Folk af de mest forskellige An-
skuelser og Retninger mødes med det Spørgsmaal, hvorlænge
det dog skal vare med disse Forhold. Hvorledes er det muligt,
at ingen siger noget dertil? ,,Skulle de dog have Lov til at be-
handle vore Børn, som de ville?" Alene vort kære gamle Uni-
versitet kan ikke se, at der er det mindste i Vejen, Saadan har
det jo alle Dage været. Det kunde ikke falde nogen ægte Aka-
demiker ind at opholde sig derved. Man bliver trøstig ved —
indtil det en Dag vil gaa op for Forældrene, at de skylde deres
umyndige Børn at rejse sig imod slig aandelig Varetægt.
Fra Skolen gaa vi ind paa vore højere Læreanstalter og
træffe akkurat det samme, Jeg mindes fra min Studeretid den
mekaniske Fornemmelse, man kunde faa i Hovedet, naar man
i timevis havde siddet paa Auditoriebænken og var bleven ma-
det og stoppet, uden at der paa noget Punkt var givet En såa
meget som Tid til åt se paa, hvad man havde faaet. Fremad
til det næste uden Tale om Selvtanke paa noget Punkt. Tilsidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
