- Project Runeberg -  Om skjævheden hos Flynderne og navnlig om Vandringen af det övre Öie fra Blindsiden til Öiesiden tvers igjennem Hovedet, m.m. /
11

(1864) [MARC] Author: Japetus Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bidrag til en rigtigere Opfattelse af Skjævheden hos Flynderne (Pleuronectides) og til Forklaring af begge Øines Fremkomst paa samme Side af Kroppe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Midtlinien vendte Side af Blindsidens Pandeben, istedetfor at det
skulde ligge paa den ydre (nu opadvendte) Side. Da
Mellembalken imellem Øinene istedetfor at dannes ligeligen af de to
Sidehælvter af Pandebenene, altsaa kun dannes alene af den
ene (Øiesidens) Hælvte, eller i det høieste af denne og en meget
tynd Splint eller Flis af Blindsidens Hælvte, medens sidstnævnte
Knokkel ellers med dens øvrige Benmasse lægger sig uden om
Øiet ɔ: omgiver dettes nederste (opadvendte) Rand, er der
altsaa en umiskjendelig Omleiring af Delene, og det en saadan,
som tilsyneladende gaaer udenfor al Regel, ja endog udenfor
al Analogie. Thi naar ellers sammenhørende Dele flyttes frem
eller tilbage, op eller ned, ind eller ud i en Organisme, pleie de
nærmeste Omgivelser at bevæge sig med, og at flyttes mere eller
mindre i de samme Retninger, saa at Delene gjensidigen
beholde omtrent den samme Beliggenhed til hinanden. Den afvigende
Stilling, hvori det nævnte Øie (Blindsidens) befinder sig til sit
Pandeben, gjør herfra en Undtagelse, og kan kun være fremkommet ved
en ligefrem Omflytning af disse to Dele imod hinanden. Enhver
Forklaring af dette Forhold, der, som hidtil, alene vil gaae ud
fra en stærkere eller svagere Dreining (torsion) enten af hele
Hovedet paa Kroppens Axe, eller af en vis Del af Hovedet om
Hovedets Axe vil vise sig aldeles utilstrækkelig, og forsaavidt
man endogsaa har troet, at Udviklingshistorien afgav gyldige
Vidnesbyrd for, at Flyndrene fra en forudsat oprindelig
symmetrisk Form efterhaanden ved en blot Dreining af Hovedet om
Axen kunde gaae over til Retflyndrenes Form, saa maa dette
ansees for at have været en overilet Tydning, thi uden en
virkelig Omflytning af Delene i Hovedet kan denne ikke forstaaes.

At en Omsætning eller Omflytning af Delene virkelig maa
have fundet Sted, vil en nærmere Betragtning af de
nedenstaaende Figurer yderligere godtgjøre. Naar man nemlig nøiere
betragter (Repræsentanterne for) de mest forskjellige
Flynderformer, vil man see, at de i Ordningen af Benene i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:22:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flynderne/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free