Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
atter sit sørgmodige Udtryk, han bojede Hovedet og faldt
afmægtig i Ludvigs Arme.
Otte Dage efter hint Optrin spadserede Mikala og
Candidat Klitgaard i Lindegaardens Lystskov, der var et
af Jndbyggerne i V. meget søgt Sted. Mikala havde,
fordi hun ønskede at være alene, først strejfet ene om i
Skovens vestlige Del, hvor der ingen banede Veje fandtes-,
men til sin Ærgrelse blev hun her pludselig opskræmmet
ved Klitgaards Ankomst, idet han havde opdaget hende
paa Skrænten af en med Follefod bevoer Sandgrav,
forinden hun kunde faa Lejlighed til at slippe bort-
Mikala havde sine egne Grunde, hvorfor hun havde valgt
dette afsides Sted til den sidste Spadseretour før sin til
den følgende Dag fastsatte Afrejse fra V. Fra Skræntens
Top havde man et lille Kik ned til Lindegaarden, som
netop i det Øjeblik, da Solen nærmede sig Horizonten,
var saa tiltalende derved, at dens Straaler da dandsede
hen over de blinkende Ruder, saa at de glødede derved
og ligesom ønskede og tilraabte hende: »flyv herover, se,
vi vise Dig Vejen, kom, kom, forinden Solen forsvinder!«
»Ak!« sukkede Mikala og vendte det bedrovede Ansigt
mod Solen som for at bede den om at tove længere,
»ak for mig er dit Lys forgjæves, ej ser den Blinde
dine Straaler mer, ej, naar fra Østens Sky sit gule
Haar Du spreder over Himlen, og ej heller, naar gjen-
nem Vestens Porte Du forsvinder« M). Det var, som
hendes Hjertes Sorg var udtalt i dette lille Brudstykke,
11·) Ossians Digte ved F. L. Mynster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
