- Project Runeberg -  Flyvende sommer /
75

(1878) [MARC] Author: Johanne Schjørring
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

75

havde været hos ham, og bedet ham om at tilgive ham
den Kulde og den Afstand, han havde lagt imellem deres
varme Hjerter; — men Mikalal —» det var dog det
sande Knudepunkt, "——— havde han da aldeles taget fejl af
hende? Det var ikke forunderligt, at hans Broder
kunde elske hende, det kunde han saa godt forstaa; men
var det da maaske forunderligt, om ogsaa hun kunde
holde af Klaus? Nej, ikke naar hun kjendte hans
Broder, saaledes som han kjendte ham, især ikke nu, d«a
han, efter hans Breve at dømme, syntes at gaa fremad
med Kæmpeskridt. Men det Forfærdelige for Ludvig var,
at denne Kjærlighed var opstaaet, uden at han havde
havt nogen Anelse om, at de kjendte hinanden, forinden
han blev klog derpaa ved Zigeunerskens vilde Tale om
Stævnemødet ved Sandgraven; og det Beføjede i hendes
Udsagn sandsynliggjordes aldeles for ham, da han efter
alle de bevægede stormfulde Dage ved Jldebranden kom
til at erindre Mikalas Jhærdighed, da han og Broderen
traf hende i Skoven, med at ville følge Klaus hjem til
Gaarden og ikke tillade Klitgaard at overtage dette Hverd.
Og dernæst hendes Billede i Klaus’s Hænder, og hans
Tavle i hendes Ejel Nej, det var fattige Vilkaar at
vende tilbage til. — Taarerne standsede i hans Øjne,
han ilede frem og tilbage i Værelset, den mørke Aare
svulmede i hans Pande, de dybe Rørelser vare dragne
forbi, og han var nu kun den skinshge Mand, der følte
sig saaret og pint i sit Inderste.

Men skjøndt han ved Kejserhoffet saae saa megen
Skjønhed, Ungdom og Ynde, at det maatte synes, at
han enten maatte henrives deraf eller tilsidst blive
aldeles uimodtagelig derfor, bleve hans Følelser dog i
første Tilfælde ofte standsede; thi var der Nogen, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:22:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flyvsommer/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free