Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
der vovede at forsvare Mikala imod den Storm, der fra
alle Sider havde rejft sig imod hende.
Nogle Dage efter at Mikala havde afsendt sit Svar
til Klaus, sad hun, som sædvanlig, ved sit Arbejdsbord
Faster Jnger havde nylig forladt hende med den Bemærk-
ning: »Enhver Ting i Verden maa have sin Begrænds-
ning for det Tilfælde at den ikke skal overdrives. Du
læser for meget! Du er idag formelig forstyrret, —- saa
gaar man tilbage istedetfor fremad, det er indlysende og
la’er sig tænke.«
»Ja, jeg tror ogsaa, det la’er sig tænke,« sagde
Mikala ved sig selv, idet hun smilede og sprang op.
Hun ilede frem og tilbage i det lille Værelse for-
pint og urolig over ikke at have hørt Noget fra Linde-
gaarden. Der var kommen en underlig Angst over hende,
og atter og atter gjennemgik hun sit Forhold til Klaus
for at se, om hun havde været for imødekommende imod
ham. Det var et pinligt Forhør, hun holdt over sig
selv; inderst i sit Hjerte var hun overbevist om. at en-
hver af hendes Handlinger var præget af den inderligste
Deltagelse og kjærligste Medfolelse for ham, og før Mod-
tagelsen af hans ulykkelige Brev havde hun været glad,
ja næsten lykkelig over deres smukke Forhold indbyrdes;
hun følte, at hun havde havt en vækkende og velgjørende
Indflydelse paa ham, og selv var hun ikke sjælden bleven
loftet ved hans høje, rene Tanker. Men Knudepunktet,
det, der gjorde hende usikker lige over for sig selv og
Andre, var, om han kun var et Mellemled imellem hende
og Ludvig, og om dette havde været det overvejende Mo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
