Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
as Varmen. »Lov mig, at Du ikke siger Nogen, as hvem
Du har faaet det, saa vil jeg give Dig det.«
»Fra hvem er dette Brev? Og vedkommer det
mig ?« spurgte Kornen
»Brevet er fra hende deroppe,« — hun pegede mod
Nord, — hende med det krusede Haar. Din Broder laa
paa Sandgravens Skrænt, —- det er ikke noget sredlyst
Sted, — hans Hjerte slog mod en lammet Side, som
aldrig vil blive, hvad den var, og dette Brev var falden
ud as hans Haand, det havde stivnet hans Blod. Jeg
tog det med mig, gik derpaa til Gaarden og loste hans
Hund, at den kunde finde ham-«
»Naa, og saa?« spurgte Koruer aandelos, medens
hans Næsebor hævede; »giv mig dette Brev! Hvorledes
har han det? Kan han leve?«
»Nu berørte jeg de lønlige Steder,« vedblev hun og
lo; »giv mig din Haand paa, at Du ikke siger, af hvem
Du fik Brevet, og Du skal have det.« Hun udstrakte
sin Haand. »Eller sig det blot, saa er det nok; den
stolte Ganger ·stejler i Striden, men den nedtræder Jugen.«
»Jeg siger det ikke!«
»Der har Du detl« Hun gav ham Brevet.
Hans Bryst bevægede sig stærkt, da han stak det til
sig. »Ieg har ikke Mere as Værdisager hos mig; men
kommer Du i Nod, saa sog mig. Fortæl mig nu blot,
om min Broder kan komme sig.·«
»Hvor kan jeg vide det; naar Skyerne samle sig i
stille Vejr, saa faa vi Regn, men Stormen rejser sig, og
de spredes. — Sin fulde Førlighed saar han aldrig.«
»Lad os nu gaa,« sagde Komer mørkt, idet han
rejste sig, »det er allerede sildigt.«
»Det er en vanskelig Fart, men den kan ikke mis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
