Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Aarrække. At det i Frankrig ikke fattedes ham paa ære-
fulde Tilbud, have vi alt hørt; men efterat han havde
hilset paa sin egen Konge, havde han erfaret, at ogsaa
Danmark havde Brug for en Søn som ham.
Det var saaledes meget vanskeligt at vælge. Havde
der været en Røst, der kjærligt vilde indbyde ham, en
Røst, der vilde kalde paa ham og holde ham tilbage, da
vilde det ikke have været ham svært at fatte en Beslut-
ning; men selv om han kjendte denne Røst, var snarere
enhver anden en Mulighed, end netop denne. Han følte,
at han var ung, at der var noget Mægtigt i hans Liv,
der ligesom var trængt tilside, Noget, der nu vilde frem
og ud i Livets Solskin.
Tiden gled hen; kunde han ikke paa Andet mærke,
at han var kommen hjem, saa kunde han kjende det der-
paa, at hans Tanker bleve urolige og bragte Forvirring
i hans Livsplaner. Tidligere havde han altid vidst, hvad
han vilde og hvad han gjorde, og aldrig havt for Skik
at vakle eller være uvis.
Han skulde til at gjøre Toilette til sit Besøg i
Theatret. Først havde han betænkt at gaa derhen i civile
Klæder; men til Mortens eller Mortongs (som han
ønskede sig kaldt) ubeskrivelige Tilfredsstillelse valgte han
Uniform, og den havde ikke mindre end tre Ordener.
Mortongs Øer spillede as Tilfredshed, da han som
sidste Haand paa Værket hældte et Par Draaber Parfume
paa Oberstens Frakke.
»Vi ere dygtig lapsede, min gode Mortong«, lo
Obersten helt kammeratlig, Noget der ingenlunde var al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
