Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
kold i hele sin Holdning og meddelte Klaus, at han om
to Dage vilde tage bort, ikke over Kjøbenhavn som han
først havde besluttet, men med Jernbanen Syd paa, da
han vilde tilbringe fjorten Dage hos en Ven i det
sydlige Slesvig; i Løbet af en Maaned vilde han be-
stemme, hvorvidt han vilde forblive i Udlandet eller ikke,
og derom underrette Klaus.
Det var med dyb Sorg at Vrodrene skiltesz selv paa
Ludvig gjorde det et alvorligere Indtryk, end tidligere.
»Han kan jo ikke vide, om de ses oftere, nej, han
kan ikke«, sagde Apothekeren rørt og tørrede det ene Øie
med Frakkeærmet, da han ved Oberstens Bortrejse med
Øinene fulgte ham ned gjennem Alleen. Heller ikke for
Morten var denne Rejse tilpasz han maatte tilstaa for
sig selv, at den nye Husjomfrn virkelig var charmant,
og at en lille Forpagtning var en overmaade rar Ting,
naar man havde en Herre som Obersten i Ryggen; men
— det forstod sig, — det var en stor Behagelighed, at
man først havde bevæget sig-i Verden, saa forstod man
senere at hæve sig over baade Bmster og Bonder.
Til de Tilbageblivendes store Forbavselse var Klaus
af Alle den mindst Bedrovedez ja han var efter Broderens
Afreise livligere og gladere, end han havde været det
siden sin Sygdom. Samme Dag, da Ludvig var rejst,
sendte han sin Tjener paa Posthuset med et Brev, og
næste Dag vidste hele Byen, at han havde skrevet til
Mikala, og der blev nu anstillet Gisninger i det Uendelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
