Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
viste hun Klaus, hvorledes den nu skulde til at stige op-
ad, — og det betyder Lykke! — da hørte hun faste og
hurtige Trin nærme sig og antog, at det maatte være
Klitgaard, —- Vusk var tyk og gik ikke saa let eller saa
hurtigt. — Den Kommende strejfede hen ved Siden af
hende, saa at hendes Kjole bevægede sig, og stod derpaa
stille. Lidt efter fik Mikala endelig Lejlighed til at kaste
et halvt Blik til Siden; thi da Edderkoppenvar lige ved
hendes Næse, maatte hun skele for at passe paa den med
det Samme. Dog —- Edderkoppen maatte undskylde, hun
maatte vide, hvad det var, der tæt ved hende blinkede og
skinnede med stærke Farver.
Du gode Gud! »Oberst» . .!«
»Frøken Mikala, jeg troede, at De ikke vilde se
mig ?«
»Det var, —- det var —— en —"— — lille Edder-
kop,« stammede Mikala himmelfalden.
»Et flyvende Spind maaske?« smaalo Obersten, ikke
utilfreds ved at se, hvilken Forvirring hans Nærværelse
bragte over hende.
Imidlertid havde Klaus, da Touren til at blive
hilset paa endelig kom til ham, set tilstrækkeligt Den
milde Himmel havde hørt hans Bøn og taget hans Hjerte-
angst fra ham, og Livet gav ham den Erstatning, at det
blev ham, der blev Redskabet til at føre de Adskilte sam-
men. Og i dette Øieblik følte han, at han christelig talt
var naaet dertil, at han ikke alene ikke begjærede Mere
for sig selv i Livet, men endog kunde takke for, at Alt
havde vendt sig saaledes, som det viste sig idenne Stund.
Da Brødrene sagde Goddag til hinanden, —- Klaus
trak Ludvig ned til- sig og lagde Armen om hans Hals,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
