Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MODERENS DØD.
5
–Fader er forknyt; det gik, som jeg ventede,
Indtægterne ere langtfra ikke, som han ventede, eller
rettere, Udgifterne ere uendelig større."
Til Sønnen Adolf, der havde gennemgaaet en stor
Hjertesorg som Følge af et ulykkeligt
Kærlighedsforhold, skrev hun den 26de Februar 1839:
„Mit dyrebare, mit højt elskede Barn! Jeg er saa
udmattet af Sindslidelse og Sorg over den Tanke, at
du er ulykkelig, min ædle, min livsglade, min prægtige
Dreng, mit Livs Glæde, min Trøst og min Støtte!
Du maa ej forsage; hvad skal der saa blive af mig
Stakkel! Tro du mig, Adolf, jeg kan ej udholde den
Tanke, at du er træt og sløv og ikke med din
sædvanlige Virksomhed og Kraft færdes og virker.
Glem ikke, hvor højt du er agtet og afholdt af Alle,
der kender dig, hvor højt du er elsket af cline
Nærmeste, hvor vidt du vil kunne bringe det. Nej,
min Søn, du maa ej forsage, alt vil blive godt, og jeg
vil faa dig at se igen med det velsignede Udtryk af
Tilfredshed, Mod og Glæde, og det vil bringe Fred
og Tak til Gud i mit syge Sind. Tro du mig, alt
vil igen blive lyst og godt. Jeg vil ikke tale om,
hvad der er sket, jeg vil ikke sige, at du intet har
at bebrejde dig, hvem tør sige det, naar de ville være
oprigtige? Men du mente alting godt, og jeg takker
Gud, der styrede alt, som det er sket. Hellere en
dyb Kystelse, en indgribende Sorg i det unge Sind
end en sorgbetynget, angerfuld Vandring gennem det
lange Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
