Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
BREVE TIL SØSTEREN ANNA. 36
mine Anskuelser passer den mindre, skønt enkelte
Steder ere saa gribende smukke. Klagen er mig for
sønderrivende; hun gaar med Angst i Døden, bliver
ofret; hun ofrer sig ikke selv i hellig Begejstring,
med Tak for at Sejren er givet hendes Folk — efter
hendes Tro — for dette Offers Skyld. Troen paa
Udødeligheden spores ikke. Gud betragtes som den
strenge Dommer, der i menneskelig Lidenskab vil
hævne sig paa den menneskelige Selvtillid. Dog,
kanske jeg en Gang bedre vil vurdere den."
Hun er meget stolt og fornøjet over, at man der
i Huset finder hende saa ordentlig, i hvilken
Henseende, sikkert ogsaa den eneste, hun synes at være
bleven noget miskendt af sine Nærmeste. Hendes
lille tarvelige Pynt lægger heller ikke saa lidt Beslag
paa hendes Tanker, hun skildrer meget omstændelig
en Hat til fem Mark, som hun har anskaffet sig, og
glæder sig til i Pinsen, naar hun skal i Besøg hos
Onklens paa Berritsgaard, at iføre sig sin nyvadskede
røde Kjole med Livbaand, sort Silkeforklæde og en
hvid Atlaskes Brystsløjfe. I Anledning af et Selskab,
hun skal til, skriver hun:
„Jeg tager min sorte Silkekjole paa, det smukke
Ilia-Kravebaand og dito Brystnaal til den Strimmel,
Sigrid har broderet, sorte Silkestrømper og Balsko,
Linonsskørt ikke at forglemme. Gud forlade mig,
saa forfængelig jeg er!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
