Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVE TIL SØSTEREN ANNA. 41
over Ryes Portræt; men naar man ser den graa
Himmel og føler, hvor koldt det er, kan man knap
begribe, at noget er sprunget ud. At mit Humør
ellers er godt og ubegribelig sejlivet, kan du høre af
en Samtale imellem Kisten Larsen, en Bondekone,
som tit kommer her, og Madam Q. Kisten: „Forleden
gik Frøkenen forbi, da min Sønnekone og jeg stod
ved Vinduet; cla jeg saa vilde gaa igen, siger Grethe:
Nej, kom dog, kom, nu danser hun! Og jeg gik
derhen, og hun dansede virkelig paa Vejen; saa gik
hun lidt, og saa dansede hun igen, til vi ikke længer
kunde se hende." — Det var ogsaa et guddommeligt
Vejr den Aften, mildt og stille, og Solen skinnede,
idet den gik ned, helt igennem det nye blanke Græs,
Fuglene sang — hvor kunde jeg da lade være at
danse?"
Den Ilte.
„Jeg har gjort et Bekendtskab, unægtelig det
behageligste siden jeg kom her. Det er en lille
treaars Pige, lille Stine, som jeg traf paa Vejen i
Gaar. Det er det dejligste Barn, med sorte, livfulde
Øjne, som de italienske Børn, en lille bitte Mund og
hvide Tænder. Vi var meget fornøjede med hinanden.
Du skulde se den glade Forundring, hvormed hun
følte paa min Solhat, mine Klæder og mit Ansigt med
sine smaa sorte Hænder og endelig faldt mig om
Halsen. Jeg var paa min Side ligesaa forundret over,
at der var noget saa smukt paa Lolland. Da jeg
kom hjem, satte jeg mig til at pynte en Dukke og
sy en nydelig lille Hue til hende, og i Dag henter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>