- Project Runeberg -  Clara Raphael - Mathilde Fibiger - Et Livsbillede /
88

(1891) [MARC] Author: Margrethe Fibiger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

»CLARA RAPHAEL«.

Ceremoni!" Heraf tager Præsten — hvad man i
Grunden ikke kan fortænke den Guds Mand i —
Anledning til at tage hende i Skole, rigtignok paa
en noget hæftig og uskaansom Maade, og Søndagen
efter drager han yderligere til Felts imod hende i sin
Præken. Da adskillige af Tilhørerne, deriblandt
Forpagter Bechs med Clara, efter endt Gudstjeneste atter
samles i Præstegaarden, kommer det til en
Menings-udvexling mellem Præsten og Clara, som ender med,
at denne i en improviseret Præken nærmere udvikler
sine religiøse Anskuelser. Disse, der har en
foruroligende Lighed med dem, Mathilde fremsætter i sit
andet og sidste Septemberbrev til Veninden, tjener
just ikke til at hæve hende i hendes Omværendes
gode Omdømme.

Mere og mere indser Clara, at den, der vil vie
sit Liv til Kamp for Sandheden, maa forsage Verden
og dens Lyst, thi at leve for denne er det samme
som idelig at svige hin. „Naar Ideen gaar op for et
Menneskes Sjæl," skriver hun, „da maa han, ligesom
Købmanden, der fandt den kostelige Perle, give al
sin Ejendom for at tilegne sig den. Man faar jo
ikke det ubetydeligste her i Livet for intet; skulde
man da faa det evige Liv uden at give noget derfor?
Nej, naar man vil det Evige, maa man opgive det
Timelige. Men heller ikke Verden giver uden at
tage: vil man det Timelige, saa maa man opgive det
Evige. Den samme Idee laa ogsaa til Grund for den
skønne Benævnelse af Nonnen: Guds Brud. Hvo der
vil leve for Himlen her paa Jorden, maa formæle sit
inderste Væsen med Ideen og af al Kraft kæmpe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:22:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fmcraphael/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free